Kognitive udfordringer og cerebral parese

Mennesker, der lever med cerebral parese (CP), kan have kognitive vanskeligheder. Af og til giver det udfordringer i hverdagen. Flere tiltag kan dog minimere konsekvenserne af eventuelle kognitive gener.

Cerebral parese er en diagnose, som medfører motoriske udfordringer. Men i nogle tilfælde leder CP også til kognitive vanskeligheder.

Man skelner typisk mellem specifikke og generelle kognitive udfordringer. Ved de specifikke er et eller flere bestemte kognitive områder påvirket, fx hukommelse eller opmærksomhed. Ved de generelle er påvirkningen bredere og mere uspecifik.  

Begrebet dækker ikke over psykiske lidelser, som fx stress, depression og angst. Nogle psykiske sygdomme kan dog påvirke de kognitive evner i kortere eller længere perioder.

Hvor mange med CP har kognitive vanskeligheder?

Det er ikke alle med CP, der har kognitive udfordringer. Man anslår, at 30-40% har generelle kognitive vanskeligheder. Men der findes ikke klar videnskabelig dokumentation. Ved siden af dét oplever flere med CP specifikke kognitive udfordringer.

Kognitive vanskeligheder kan forekomme inden for alle subtyper og motoriske sværhedsgrader af CP.

Generelt er der sammenhæng mellem motorisk og kognitiv funktionsevne. Det vil sige, jo mere påvirket personen er motorisk, desto sværere påvirket er man typisk også kognitivt. Sammenhængen er dog ikke entydig – der findes mange eksempler på undtagelser. Derfor kan man ikke altid vurdere en persons kognitive niveau ud fra de motoriske evner.

Hør neuropsykolog Julie Nyvang Christensen fortælle om kognition.

HVAD ER KOGNITION?

Kognition beskriver en samling af mentale processer. Processer vi bruger til at bearbejde sanseindtryk fra omverdenen, tænke med og til at guide vores handlinger. Processerne foregår altid i samspil med hjerne, krop og omgivelser.
Prøv fx at huske din dankortkode. For nogle er det svært. Står du til gengæld ved en dankortautomat, hvor du fysisk kan trykke koden, er det pludseligt nemmere.

Hvordan er man typisk påvirket kognitivt?

Det er meget individuelt, om man er kognitivt påvirket, når man har CP - og hvordan. For nogle er alle kognitive områder berørt i forskellig grad, mens andre kan have enkelte eller slet ingen udfordringer.

Nedenfor beskrives nogle af de kognitive funktioner, som typisk er påvirket hos mennesker med CP.

Det er vigtigt at være  opmærksom på, at de forskellige kognitive funktioner er under løbende udvikling, og at mestringsniveauet hos den enkelte person er afhængigt af alderstrin. Man kan derfor ikke forvente, at et barn fuldt ud kan mestre de beskrevne funktioner. 

Synsbearbejdning

Bearbejdning af de synsindtryk, øjet modtager, sker i hjernen. En del mennesker med CP har en påvirket synsbearbejdning, Det kan skyldes problemer i selve øjet eller i bearbejdningen i hjernen (af fagfolk kaldet Cerebral Visual Impairment, CVI). Sidstnævnte er typisk svær at opdage i en almindelig øjenundersøgelse. Kognitive synsudfordringer kan gøre det vanskeligt at: 

• genkende og gengive bogstaver og tal.
• finde personer/genstande i omgivelser, hvor der sker mange ting.
• bearbejde bevægelse – fx en bold, der kommer flyvende mod en.
• orientere sig og finde vej.
• se, hvor ting er placeret ift. en selv. Det kan fx være, at man snubler over kantsten.

Opmærksomhed

Vores opmærksomhed hjælper os med at fokusere på de mest relevante informationer fremfor de mindre relevante. Den gør os i stand til at rette fokus på én bestemt opgave og udelukke andre forstyrrelser. Men den hjælper også til, at vi kan holde koncentrationen igennem en længerevarende aktivitet eller holde fokus på flere samtidige opgaver. Hvis man har udfordringer med opmærksomheden, kan det være svært at:

• holde koncentrationen igennem en længerevarende aktivitet.
• færdiggøre og holde fokus på flere opgaver samtidig.
• opfange informationer, hvilket kan misforstås som hukommelsesudfordringer.

Hukommelse

Der findes flere forskellige hukommelsesfunktioner, herunder arbejdshukommelsen, som er hjernens 'huskeseddel' og en funktion, der kan være påvirket, når man har CP. Hvis man har problemer med arbejdshukommelsen, kan det være vanskeligt at:

• have mange bolde i luften.
• huske flere beskeder på én gang.
• følge med og byde relevant ind i en samtale.
• regne i hovedet.

Forarbejdningshastighed

Vi bearbejder indtryk og tanker i forskellige tempoer. Tempoet kaldes forarbejdningshastighed. Langsom forarbejdningshastighed forekommer hos nogle mennesker med CP og kommer fx til udtryk ved:

• udfordringer med at nå at byde ind med en kommentar i undervisningen eller i en samtale.
• at der går noget tid fra informationer er modtaget, til de er bearbejdet, og til der bliver handlet på dem (også kaldet latenstid).

Styringsfunktioner

De styrende funktioner, også kaldet de eksekutive funktioner, er de funktioner, der styrer de kognitive, følelses- og adfærdsmæssige funktioner med henblik på at nå et mål, fx omstillingsevne, kontrol af impulser og evnen til at planlægge. Funktionerne udvikles løbende gennem livet. Børn vil derfor ikke mestre dem til fulde. Hvis man har udfordringer med styringsfunktionerne, kan man have svært ved at:

• igangsætte, planlægge og afslutte opgaver uden styring fra andre.
• hæmme sine impulser, fx når man skal vente på tur.
• skabe overblik

Vågenhed

Fagfolk betegner vågenhed med begrebet arousal. Det dækker over forskellige grader af menneskets vågenhedstilstand – fra helt frisk og nærværende, over døsig til sovende. Forudsætningen for at deltage hensigtsmæssigt i en aktivitet afhænger af et passende vågenhedsniveau. Nogle mennesker med CP har brug for hjælp til at justere deres vågenhedsniveau op eller ned. Hvis man har udfordringer med vågenhed, kan det vise sig ved:

• at man nemt falder hen.
• udfordringer med at følge med i det, der sker omkring én.
• at man har svært ved at sidde stille og hele tiden er i bevægelse.

Tegn på kognitive udfordringer

Kognitive udfordringer kan komme til udtryk på mange forskellige måder i hverdagen afhængigt af omgivelser og forventninger. Derfor kan de opleves forskelligt af personer, der omgiver barnet eller den voksne med CP.

Udfordringerne kan fx påvirke:

• Evnen til at indgå i sociale relationer
• Deltagelse i hverdagsaktiviteter
• Deltagelse i skole, uddannelse eller arbejdsrelaterede opgaver

Ofte vil forældre og omsorgspersoner ikke være i tvivl, hvis et barn eller en voksen har større kognitive udfordringer. Hvis personen har lettere kognitive udfordringer, kan de til gengæld være svære at opdage. Især hos børn, da udfordringerne oftest bliver mere fremtrædende med alderen.

Hos børn med CP ses kognitive udfordringer fx ved, at det kan være svært at følge med i undervisningen i overgangen mellem indskoling og mellemtrin. Et tegn på lettere kognitive udfordringer hos et barn er, at det typisk har sværere ved at tilpasse sig og udføre de aktiviteter, der forventes for alderen. Her er det vigtigt at have øje for, om udfordringerne skyldes motoriske eller kognitive vanskeligheder.

Et barn med CP på 5 år kan fx have svært ved at tage sin jakke på, fordi det er vanskeligt for barnet at bruge sin ene arm. Her er der tale om en motorisk udfordring. Har barnet også svært ved at finde ud af, hvordan jakken skal vende, eller hvad man gør først, så kan det være bearbejdningen af synsindtryk eller barnets evne til at planlægge, der er udfordret.

Kan kognitive vanskeligheder ændre sig over tid?

Kognitive udfordringer kan blive tydeligere med tiden i takt med, at hjernen modnes, og krav eller forventninger fra omgivelserne stiger. Det skyldes blandt andet, at kognitive evner udvikler sig med forskellig hastighed. Nogle udvikles tidligt i livet, fx synsbearbejdning; mens andre udvikler sig over mange år og helt ind i voksenalderen, fx evnen til overblik og planlægning.

En ung med CP kan eksempelvis få svært med at følge med i undervisningen i de større klasser eller på en ungdomsuddannelse – på trods af det ikke har været en udfordring tidligere. Det kan skyldes, at styringsfunktionerne ikke udvikler sig på samme måde som de jævnaldrendes, samtidig med at krav til faglighed og selvstændighed øges.

Det kan også opleves uoverskueligt at skulle flytte hjemmefra og navigere i en ny hverdag på egen hånd. Mange unge beskriver en oplevelse af ”ikke at kunne tage sig sammen”. I virkeligheden drejer det sig om, at der er opgaver i hverdagen, som kræver mere tid og energi for mennesker med kognitive udfordringer end for andre.

Nogle voksne med CP oplever, at hverdagen med job, socialt liv og husholdning bliver mere krævende med alderen. Det kan være en hjælp at tale med uddannelsesstedet eller arbejdspladsen om, hvordan de bedst kan tage højde for de kognitive udfordringer.

Hvordan opdager man, at man har kognitive udfordringer?

Der er flere måder at finde ud af, om en person med CP har kognitive vanskeligheder. Observationer fra hverdagen kan give værdifuld information. Men det kan også være hjælpsomt at få foretaget en kognitiv udredning.

Når man er under 18 år, kan man søge hjælp hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen. 

Er der behov for specialiseret viden, som ikke findes lokalt, kan psykologen fra PPR viderehenvise til Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO).

Voksne kan rådføre sig med studievejledningen på deres uddannelsesinstitution, egen læge eller sagsbehandler mhp. muligheder for støtte eller afdækning af behov for en kognitiv udredning. Det er også muligt at kontakte CP Danmark og Elsass Fonden for rådgivning og information om aktuelle tilbud.

Sådan styrker du kognitiv udvikling

Kognitive funktioner udvikles ved at blive anvendt og tilpas udfordret i hverdagens helt almindelige aktiviteter som fx leg, sociale relationer og deltagelse i opgaver i hjemmet.

Har man CP, kan man have brug for faglig hjælp til, hvordan man bedst muligt får sine kognitive kompetencer i spil.

Her er eksempler på 6 områder, der kan tænkes ind i hverdagen for at understøtte kognitiv udvikling. Det er ofte individuelt, hvad der virker bedst hos den enkelte.

1. Giv kroppen og hjernen udfordringer

Motorisk udviklende aktiviteter kan ofte også være kognitivt udviklende, hvis de er tilpas udfordrende og stiller krav til problemløsning, planlægning og evaluering. For et barn kan det fx være en kognitivt udfordrende opgave at kravle op i en autostol. For en ung eller voksen kan det fx være komplekse yogasekvenser eller at spille fodbold.

2. Øv dig på det, du vil være bedre til

Når man ønsker at lære en ny aktivitet, er det vigtigt at øve sig på den reelle aktivitet – og ikke en anden aktivitet, der minder om. Det er fx bedre at træne det at finde vej udenfor på den faktiske vej fremfor i et computerprogram.


3. Fokusér på motivationen

Når en handling har betydning og giver mening for os, er vi som regel mere motiverede. Motivation øger sandsynligheden for, at vi indgår aktivt og fokuseret i en aktivitet - og er i sidste ende afgørende for læringsudbyttet.

4. Skab meningsfuld sammenhæng

Det er vigtigt, at man øver sig i sammenhænge, der naturligt giver mening. Har et barn fx svært ved at skabe overblik under påklædning, kan det øves naturligt, når barnet alligevel skal klæde sig på om morgenen, eller når det skal ud ad døren.


5. Få egne erfaringer

Aktiv deltagelse og mulighed for at gøre sig personlige erfaringer er vigtigt. Når man selv udfører en handling, sendes der feedback til hjernen om, hvorvidt handlingen lykkedes som ønsket, eller om der er behov for justeringer. Der ligger derfor et stort læringspotentiale i også at få lov til at fejle.


6. Prioritér formålene

En aktivitet kan stille krav til forskellige færdigheder samtidig. Det kan derfor være vigtigt at forholde sig til, hvad det primære formål er
med aktiviteten. Hvis målet fx er at øve stavning, kan det være mindre betydningsfuldt, om det sker med blyant (som stiller høje motoriske krav) eller på computer (hvor de motoriske krav er mindre).

Hvor kan man søge hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte Elsass Fonden for råd og sparring om kognitive udfordringer. Du kan holde dig opdateret på vores aktivitetsside, eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Andre steder, du kan henvende dig:

• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR (henvisning via institution/skole)
• Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO (henvisning via PPR)
• CP Danmark
• Statens Uddannelsesstøttes hjemmeside (med henblik på at søge om handicaptillæg under uddannelse)
• Socialstyrelsens forløbsprogram ”Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese”
• Nota: Bibliotek og videncenter for mennesker med syns- og læsehandicap
• Hjælpemiddelbasen (kompenserende hjælpemidler)
• Studievejledningen på dit uddannelsessted
• Regionale og lokale rehabiliteringscentre