Nyt studie vil forstå årsagerne bag nedsat gangfunktion hos voksne med CP bedre
Ved at måle aktivitet i forskellige muskler, sener og led vil læge og ph.d.-studerende Marc Seidler skabe et samlet billede af, hvad der ligger bag nedsat gangfunktion hos voksne med cerebral parese.
“Det er her, det sker.”
Marc Seidler tager fat i dørhåndtaget og åbner glasdøren.
“Det er lige herinde, vi har alt udstyret og laver de forskellige test med deltagerne.”
For omkring et år siden startede Marc Seidler, læge og ph.d.-studerende, sin ph.d. Med støtte fra Elsass Fonden undersøger han, hvorfor voksne med cerebral parese har nedsat gangfunktion.
Mange voksne med cerebral parese lever med udfordringer med gangfunktionen, om end i meget varierende grad. For nogle kan den nedsatte gangfunktion være forbundet med smerter. Men den mest umiddelbare konsekvens er, at det kan begrænse muligheden for at bevæge sig frit omkring og deltage i og interagere med samfundet på lige fod med andre.
Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag den nedsatte gangfunktion. Og det er netop det, Marc Seidler forsøger at komme nærmere med sit ph.d.-projekt.
Sammen med sit team måler han blandt andet aktivitet, bevægemønstre og styrke i forskellige muskler, sener og led i underbenene hos forsøgsdeltagere både med og uden cerebral parese, så grupperne kan sammenlignes.
“Flere af de enkelte sener, muskler og led er undersøgt tidligere i andre studier, men aldrig samtidigt og hos de samme personer med cerebral parese,” forklarer Marc Seidler, læge og ph.d.-studerende på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
“Det gør vi, og det er netop det særlige ved vores studie. Vi undersøger flere elementer på én gang, så vi kan få et samlet billede af, hvad der neurologisk og mekanisk ligger bag den nedsatte gangfunktion.”
Studiet skal være med til at nuancere, hvordan man forstår og behandler den nedsatte gangfunktion hos voksne med cerebral parese.
Tre forskellige test skal samle brikkerne
Efter mange måneders forberedelser og design af studiet er forsøgsdeltagerne nu begyndt at komme ind til de forskellige tests, som udføres i hvad der mest af alt ligner et træningsrum på 2. sal i det ikoniske Panum Institut i København.
Marc Seidler gennemgår forløbet med hver enkel deltager og efter en indledende snak og en 10-meters gangtest, begynder testene.
”Først skal man gå på løbebåndet i 30 sekunder til 1 minut i sit eget tempo med målere og ultralydsprober sat på benene, og fastspændt med en sele for sikkerhedens skyld,” forklarer han.
Forsøgsdeltageren får her bl.a. målt sin muskelaktivitet, mens han går på løbebåndet. Video: Marc Seidler.
Efter løbebåndet lægger deltageren sig på en briks og får spændt en særlig støvle med et håndtag om foden. Marc Seidler bevæger den langsomt først den ene vej og så den anden.
”Bagefter prøver jeg at lave nogle ryk i foden hurtigt for at se, om jeg kan fremkalde nogle strækreflekser.”
Som det sidste skal kraften i fødderne måles. Det foregår siddende med foden spændt fast i forskellige vinkler i et slags apparat, som Marc Seidler kalder ”pedalen”.
Marc Seidler installerer apparatet, han kalder Pedalen. Foto: Elsass Fonden.
”Når foden er sat fast, beder jeg personen om at presse alt, hvad personen kan, først den ene vej og så den anden vej,” fortæller Marc Seidler.
Testen viser, hvor meget kraft foden kan generere i de forskellige stillinger, og i hvilke stillinger foden er stærkest.
”Det sammenligner vi så med målingerne fra personens gangtest. Vi ser på, om den vinkel, man sætter af i, når man går, også er den vinkel, hvor man genererer mest kraft på pedalen.”
I løbet af de næste måneder, hvor testperioden står på og forsøgspersoner kan melde sig, vil målingerne løbende give Marc Seidler og hans team et mere og mere detaljeret billede af, hvad der sker i benenes muskler, led og sener, når en person med cerebral parese går.
”Når vi får analyseret resultaterne, får vi virkelig et helhedsbillede af, hvad der sker under gang, som før mere har været et puslespil med mange forskellige brikker,” siger han, inden samtalen bevæger sig fra de konkrete målinger til den betydning, studiet kan få for mennesker med cerebral parese.
Bedre behandling og større forståelse
Marc Seidler håber, at resultaterne kan være med til at pege på, hvilke behandlinger der er mere hensigtsmæssige end andre, og samtidig give personer med cerebral parese en bedre forståelse af og sprog for de bevægelsesudfordringer i gangfunktionen, de oplever i hverdagen.
”Vi er nok færdige omkring jul med selve testene, og så skal vi lave en masse analyse i starten af det nye år. Så det bliver i løbet af næste år, vi ved, hvad studiet faktisk viser.”
