Hjælp vigtig forskning i CP – og få samtidig en individuel analyse af din egen gangfunktion.
Dette forskningsprojekt undersøger, hvorfor unge og voksne med cerebral parese (CP) har nedsat gangfunktion. Vi analyserer, hvordan muskler, sener og led i underbenene arbejder under almindelig gang, og hvordan dette hænger sammen med nedsat funktion over tid. Målet er at forstå de neurologiske og mekaniske årsager til gangproblemer og forbedre fremtidig behandling og forebyggelse.
- gang på løbebånd
- måling af muskelaktivitet
- ultralyd
- 3D-ganganalyse.
Testene er sikre med sele, og transport dækkes.
Målgruppen
Alle personer med cerebral parese, som er fyldt 18 år.
Program
Vi undersøger, hvordan underbenets muskler og led arbejder ved normal gang og gang på tæer hos personer med og uden cerebral parese (CP).
Studiet kan forbedre fremtidig behandling og forståelse af CP. Du får samtidig en grundig, individuel ganganalyse med feedback fra læger og fysioterapeuter, som identificerer dine specifikke udfordringer og giver dig konkrete anbefalinger.
Hvad indebærer det?
Testen varer 3-4 timer, hvor du skal gå på løbebånd i både normalt og varierende tempo. Derudover skal du lave nogle øvelser med anklen.
Hvad måler vi?
Vi måler din muskelaktivitet via små elektroder, ultralyd af muskler, bevægemønster og kraftudvikling ved gang.
Hvad er risici og bivirkninger?
Der er en meget lille risiko for bivirkninger og kun en lille risiko for at falde undervejs. Derfor sikrer vi din balance via en sele i loftet. Der kan opstå let hudirritation fra tapen, men den forsvinder typisk efter få dage.
Praktisk info
Du vil skulle gå i shorts og strømper. Vi har låneshorts, hvis det er nødvendigt.
Andet
Har du spørgmål, kan du kontakte forsøgskoordinator, Marc Seidler på telefon 25 40 27 41 eller på mail marc.seidler@sund.ku.dk
Tilmeld ›