CP og smerter

Smerter er et meget almindeligt problem hos mennesker med CP. De kan have stor betydning for både trivsel, bevægelse og livskvalitet i hverdagen, men kan behandles og lindres på flere måder.

Mennesker med CP kan opleve daglige eller tilbagevendende smerter. De stammer typisk fra fx muskelspændinger, overbelastning eller slid i led og ryg. Smerterne kan ændre sig over tid og påvirke alt fra søvn og energi til deltagelse i skole, arbejde og sociale aktiviteter.

Smerter er kroppens måde at fortælle, at noget er galt. De er ikke i sig selv farlige, men er et signal, der skal tages alvorligt og ikke blot undertrykkes med medicin. Det er hensigtsmæssigt at forebygge smerter, da de kan påvirke trivslen og evnen til at klare daglige aktiviteter. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på selv små tegn på smerter som ændret adfærd, uro eller træthed. 

Med den rette viden, behandling og støtte er det muligt at lindre smerter hos både børn og voksne med CP og skabe bedre trivsel i hverdagen.
 

Hvordan opstår smerter?

Smerter opstår, når særlige nerveender (nociceptorer) registrerer vævsskade eller irritation og sender signaler via nerver til rygmarven og hjernen. Her bliver signalet tolket som smerte – et vigtigt advarselssystem, der beskytter os mod yderligere skade.

Hvordan kommer smerter til udtryk?

Smerter kan opleves forskelligt fra person til person. Det kan gøre det vanskeligt at opdage og vurdere, hvor ondt vedkommende har. Især børn har ofte har svært ved at udtrykke smerter med ord (læs mere nederst på siden under ”Børn og smerter”).

Smerter kan komme til udtryk ved fx øget træthed, nedsat appetit eller fysisk og mental udmattelse. Hos nogle personer kan smerterne blive så dominerende, at de påvirker søvn, humør og energien til at deltage i aktiviteter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både kropslige, adfærdsmæssige og følelsesmæssige ændringer for at finde den bagvedliggende årsag.

Der findes tre former for smerte: 



• Akut smerte er kortvarig og opstår typisk ved skade eller overbelastning. Den har en klar biologisk funktion: at få os til at reagere og beskytte kroppen.
  
  
• Kronisk smerte varer i uger eller måneder og skyldes ofte langvarig belastning, muskelspændinger eller ændringer i nervesystemet, hvor smertesignalerne bliver overfølsomme.
  
  
• Overført smerte er smerter fra indre organer, der kan opleves i hud eller muskler et andet sted på kroppen, fordi nervesystemet “blander” signalerne. Det kan fx være nakkespændinger, der giver hovedpine eller en klemt nerve i lænden, der giver smerter ned i benet. Når et barn klager over smerte et bestemt sted på kroppen, skal man derfor være opmærksom på, at smerten ikke altid mærkes dér, hvor den opstår.
  
  

De hyppigste årsager til smerte ved CP

Som hos resten af befolkningen, er det ikke alle mennesker med CP, der oplever smerter, mens andre lever med smerter, der kan ændre karakter gennem livet. Når smerterne opstår, kan det skyldes flere forskellige forhold, ligesom de kan variere i både placering og intensitet fra person til person. Belastning af muskler, led eller nervesystem kan give både akutte og længerevarende smerter.

Typiske grunde til smerte hos mennesker med CP er:

• Problemer med muskler og led
  Overbelastning, fejlstillinger, kontrakturer (stive og forkortede muskler) og hofter, der helt eller delvist er gået af led. De kan medføre ubehag både i hvile og ved aktivitet.
  
  
• Spasticitet, dystoni og muskelspasmer

  Ved spastisk CP er musklerne stive og kan trække sig kraftigt sammen i form af spasmer eller kramper. Dystoni er ufrivillige, vedvarende eller gentagne muskelsammentrækninger. De ufrivillige bevægelser kan være meget smertefulde. 


  
  
• Slidgigt og ledirritation
  Konstant muskelspænding og uhensigtsmæssig belastning slider på leddene og kan føre til irritation og smerte. 


  
  
• Ortoser (skinner), gips, træning og operationer

  Fysioterapi, indsprøjtninger (fx botox), brug af skinner samt tidligere operationer kan give både korte og langvarige smerter. 


  
  
• Mave-tarm-problemer
  Forstoppelse og andre maveproblemer bliver ofte overset, men er hyppige årsager til smerte. 
  
  
• Hovedpine, rygsmerter og infektioner

  Ligesom andre mennesker kan personer med CP også opleve hovedpine, rygproblemer og smerter ved infektioner. 


  
  
• Nervesmerter

  Nervesmerter kan opstå, både når en nerve er påvirket fx ved tryk eller afklemning, og når en nerve ikke fungerer, som den skal.
  
  
  

Hvad kan du gøre for at afhjælpe smerter?

Det er generelt bedre at forebygge smerter end at behandle dem, da smerter – selv i korte perioder – kan påvirke trivslen og kroppens funktioner negativt.

Når behandling er nødvendig, bør den ikke kun lindre symptomer. Det er vigtigt at finde og fjerne årsagerne til smerten, så barnet eller den voksne ikke gentagne gange oplever ubehag. Hvis man oplever smerter, skal man derfor altid søge læge for at finde den bagvedliggende årsag.

Læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter kan hjælpe med at undersøge årsagerne bag smerterne og justere fx træning, skinner og medicin. Del dine observationer med fagpersonerne – selv små detaljer kan gøre en stor forskel.

Mange smerter kan desuden forebygges gennem justeringer i dagligdagen. Ved at reagere på ændringer tidligt kan man ofte mindske både ubehag og risikoen for længerevarende smerter.

En helhedsorienteret tilgang, hvor man ser på både fysiske, psykiske og miljømæssige faktorer, giver den bedste mulighed for at reducere smerter og øge livskvaliteten.

Gode råd til at forebygge og afhjælpe smerter:

• Bevæg dig dagligt
  Sørg for regelmæssig bevægelse og aktivitet for at mindske stivhed og undgå stramme muskler og kontrakturer (fastlåste led).
  
  
• Forebyg overbelastning
  Planlæg pauser og variation i dagens aktiviteter, skift stilling ofte, og brug hjælpemidler, der aflaster kroppen.
  
  
• Husk en god siddestilling og støtte
  Sørg for korrekt stilling i stol, kørestol og seng. Brug puder eller specialudstyr for at undgå tryk og uhensigtsmæssige stillinger eller belastninger for kroppen.
  
  
• Tilpas hjælpemidler
  Tjek at hjælpemidler, skinner og sko passer og ikke giver tryk eller gnidninger.
  
  
• Forebyg forstoppelse og maveproblemer
  Spis fiberrig kost, drik rigeligt med væske, og sørg for regelmæssig afføring. Tal med lægen ved tegn på forstoppelse eller refluks (hos børn).
  
  
• Skab tryghed og struktur
  Forudsigelighed og rolige rutiner kan reducere muskelspændinger og stress, som ofte forværrer smerte.
  
  
• Vær opmærksom ved brug af medicin
  Nogle personer med CP har brug for medicin mod spasticitet eller smerte. Følg lægens anvisninger, og vær opmærksom på bivirkninger.
  
  
• Brug varme, kulde og massage
  Afhængig af smertens karakter kan en ispose, varmepude eller blid massage lindre smerterne. Spørg en fagperson, hvad der passer bedst til dig eller dit barn.
  
  
• Reagér tidligt ved ændringer
  Kontakt fagpersoner ved pludselige ændringer i smerterne, aktivitetsniveauet eller tilstanden generelt.
  
  
  

Børn og smerter

Hvordan opdager man smerter hos børn?



Smerter hos et barn kan komme til udtryk på flere måder. Da børn kan have svært ved at sætte ord på smerter, er det en god idé at observere barnets adfærd. Vær særlig opmærksom på afvigelser som uro, træthed eller en anderledes måde at bevæge sig på. På den måde kan man bedre identificere smerten og få hjælp hurtigere.

Tegn på smerter hos børn: 

• Ansigtsudtryk: rynket pande, sammenknebne øjne, stram mund.


  
  
• Gråd eller lyde: stønnen, klynk eller skrig uden klar årsag.
  
  
• Kropsspænding: stive arme eller ben, trækker ben op mod maven eller beskytter et bestemt område på kroppen.
  
  
• Uro eller rastløshed: skifter stilling ofte, rokker frem og tilbage.


  
  
• Ændret adfærd: virker trist, trækker sig fra leg og er i mindre kontakt med omgivelserne.
  
  
• Søvn og appetit: sover dårligere, spiser mindre.


  
  
• Fysiologiske tegn: hurtig vejrtrækning, sved, rødme.
  
  
  


Hvad kan du gøre som forælder?



Hos børn med CP kan forskellige former for ubehag som træthed, utilpashed, overstimulering eller udmattelse være signaler, der dækker over en reel smerte, som barnet kan have svært ved at sætte ord på. For mange børn kan ”det gør ondt” være det mest enkle ord eller udtryk, de har til rådighed for at signalere, at noget føles forkert.

Som forælder er det derfor vigtigt at være opmærksom på dette og forsøge at forstå, hvad barnet egentlig prøver at kommunikere. Når vi ser smerte som et signal – og ikke kun som et symptom – kan vi bedre hjælpe barnet ved at undersøge mulige årsager og tilpasse støtte, aktiviteter eller pauser. At lytte til og tolke disse signaler er en central del af at skabe tryghed og ro for barnet.

Gode råd til forældre:

• Lyt, og tag signalet alvorligt – selv hvis du er i tvivl.
  
  
• Spørg åbent og roligt ind til smerterne: “Er du træt, eller gør det ondt?”
  
  
• Giv pauser og ro, hvis barnet virker overbelastet.
  
  
• Brug billedkort eller en enkel smerteskala, hvis barnet har svært ved at forklare sig.
  
  
• Notér tidspunkt og situation for symptomer: Opstår de ved måltider, aktivitet, træning eller hvile?
  
  
• Søg hjælp hos fagpersoner, hvis smerter er hyppige eller svære at forstå.
  
  
  

Hvor kan man søge hjælp?

Hvis du eller dit barn oplever smerter, skal du kontakte egen læge eller den læge, der følger dit barn i børneambulatoriet. Lægen kan hjælpe med at vurdere smerterne og henvise videre til andre fagpersoner ved behov. På hospitalet og specialiserede smerteklinikker kan du få mere målrettet udredning og behandling.

Er du under 18 år, kan du også få hjælp gennem CPOP (Opfølgningsprogram for Cerebral Parese), hvor fagpersoner følger udviklingen over tid og kan rådgive om forebyggelse og behandling af smerter. Mange har derudover god gavn af sparring fra fysioterapeut, ergoterapeut eller andre specialister, der har viden om CP og smerter.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan forebygge smerter, er du velkommen til at kontakte Elsass Fonden og høre, om vi har et tilbud eller en aktivitet, der kan hjælpe i din situation.