Neuroplasticitet – hjernens foranderlighed
Nyere forskning dokumenterer, at vores hjerner kan ændre sig fysisk – og dermed ændre funktion – uanset hvor gamle vi er, og om vi har cerebral parese (CP) eller ej. Det betyder, at vi som mennesker kan udvikle os livet igennem.
Hjernens evne til at ændre sig, er det neurovidenskaben betegner som neuroplasticitet.
Om læring og hukommelse
Neuroplasticitet er den underliggende mekanisme, der er ansvarlig for læring og hukommelse. Idet vi lærer noget nyt (fx får ny paratviden), eller vi bliver bedre til at udføre en bestemt bevægelse, dannes der nye forbindelser mellem nervecellerne, og allerede eksisterende forbindelser forstærkes. Hvert lille fremskridt du laver, hver lille ting du lærer, medfører med andre ord fysiske forandringer i hjernen. Efterhånden som du bliver bedre, sker der flere og flere forandringer, og de bliver i tiltagende grad modstandsdygtige, så de ikke så nemt forsvinder igen.
Hvis ændringerne i forbindelserne forbliver i længere tid, svarer det til, at vi har etableret en hukommelse om den nye viden eller udførelsen af bevægelsen. Hvis ændringerne imidlertid går i sig selv igen, svarer det til, at vi har glemt det, vi lærte.
En forståelse af mekanismerne bag neuroplasticitet, giver mulighed for at skabe de bedste forudsætninger for neuroplasticitet, som er en helt afgørende faktor for at opnå konkrete forandringer i vores eget og andre menneskers liv.
Et beriget miljø er afgørende
En af de væsentligste faktorer for neuroplasticitet er, at vi bliver udfordret af de omgivelser, vi er i. Omgivelserne, herunder andre mennesker, skal skabe mulighed for udfordringer, udforskning og leg i bred forstand. I forskningsverden bliver det betegnet som et beriget miljø. Det drejer sig om, at vi livet igennem skal have omgivelser og andre mennesker, der stimulerer vores nysgerrighed og lyst til at lære nyt.
Et beriget miljø gør det imidlertid ikke alene. Neuroplastiske forandringer kan gå i begge retninger, og ny viden og nye evner skal derfor vedligeholdes, så de ikke går tabt. Man skal også være indstillet på, at det kan tage lang tid at opnå positive neuroplastiske ændringer, og at de neuroplastiske ændringer kræver, at man aktivt opsøger den nye viden, eller aktivt træner en bevægelse.
Neuroplasticitet stiller derfor krav til os, hvis vi vil ændre os. Det kommer ikke gratis, men kræver en aktiv indsats over lang tid. Og når ændringerne er tilvejebragt, skal de holdes ved lige.
Belønning og succesoplever
En effektiv måde at hjælpe neuroplasticitet på vej går gennem belønning og succesoplevelser. Vores hjerne er udstyret med en række forskellige belønningssystemer. De indebærer, at læring og hukommelse forstærkes, når vi f.eks. roses for en bestemt handling (eller får klap på skulderen), eller når vi lykkes med en udfordring.
Rigtig anvendt belønning er uden tvivl den mest effektive måde at forstærke neuroplastiske forandringer i hjernen. Det kræver, at den er klar, præcis og falder resolut. Hvis hjernens belønningssystemer ikke kan relatere belønningen direkte til en given præstation, så virker den ikke efter hensigten. En belønning skal derfor falde hurtigt efter, så der ikke hersker tvivl om, hvad der belønnes.
Det er også vigtigt, at man ikke roser og opmuntrer ukritisk, men at belønning og ros reserveres til der, hvor den vitterlig er fortjent. Og så bør belønning kun gives få gange for samme præstation. Årsagen er, at hjernens belønningssystemer hurtigt regner ud, at der er en belønning i vente, og forventningen griber hurtigt om sig; som et barn, der forventer større og større julegaver. Hvis man bliver ved med at belønne det samme, vil effekten hurtigt aftage. Dette kan undgås ved løbende at sætte nye mål og kriterier for belønningen, eller – måske rettere – for den aktivitet, som skal lede til succesoplevelsen.
Eksempler på uhensigtsmæssig aktivering af hjernens belønningssystemer, ses ved bl.a. narkomani og ludomani. I begge tilfælde er der tale om adfærd eller vaner, der er blevet belønnet på en unyttig måde (enten ved den rus narkotika medfører, eller den succesoplevelse og belønning en spilpræmie medfører).
De vigtige næringsstoffer
Som nævnt tidligere indebærer neuroplastiske forandringer, at der sker fysiske forandringer i forbindelserne mellem nervecellerne i hjernen. Hvor effektivt forandringen sker, afhænger af tilstedeværelsen af bestemte kemiske substanser, der indgår i dannelsen af forbindelserne.
Dyreforsøg har vist, at fx Omega-3 fedtsyren Docosahexaensyre (DHA) er væsentlig for dannelsen af forbindelserne. DHA findes især i fisk, men kan også dannes fra andre omega-3 fedtsyrer, der findes i fx mange grøntsager. Endnu en god grund til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise fisk og grøntsager. Dyreforsøg har også vist flere andre næringsstoffer (fx uridin, cholin og vitamin D), som ser ud til at have betydning for dannelsen af forbindelser mellem nervecellerne, men de er ikke lige så godt undersøgt som DHA. Læs mere om ernæring her
Betydningen af aktivitet
En anden faktor, der også ser ud til at have en generel gunstig virkning på neuroplasticitet, er fysisk aktivitet.
Mange undersøgelser viser, at læring og hukommelse ser ud til at blive etableret mere effektivt, hvis man er fysisk aktiv lige før eller efter en læringsperiode. Fysisk aktivitet er derfor ikke kun vigtig af generelle helbredsmæssige årsager, men også for at give neuroplasticitet de bedst mulige betingelser. Læs mere her
Sørg for ordentlig søvn
En sidste helt grundlæggende præmis for neuroplasticitet er søvn. En god nats søvn betyder ikke kun, at vi er vågne og opmærksomme, når vi skal lære – den har afgørende betydning for, at vi husker, det vi lærer.
Mange undersøgelser viser, at der i løbet af en nats søvn sker en konsolidering af de neuroplastiske forandringer, der er blevet sat i gang i løbet af den foregående dag. Det vil sige, at hukommelsen om det, vi lærte – fx præstationen i en motorisk opgave – forbedres ved en god nats søvn. Derfor bør man aktivt forsøge at skabe de bedst mulige forudsætninger for en uafbrudt og tilstrækkelig lang nattesøvn (gennemsnitligt ca. 7 timer pr. nat for voksne).
Hjernen kan lide regelmæssighed. Derfor har det gavnlig effekt at gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Herudover har fysisk aktivitet i løbet af dagen og mæthed indflydelse på kvaliteten af søvn. Sørg for at begge dele sker i god tid, inden du skal sove. Endelig er vigtigt med ro og dæmpet lys samt at undgå alle former for skærme i dagens sidste timer.
