PSAD

Fonden sælger selskabet Movotec A/S

Elsass Fonden sælger selskabet Movotec A/S til Nordic Neurostim for at sikre, at endnu flere mennesker kan få glæde af spasticitetsapparatet PSAD.

Selskabet Movotec A/S har i samarbejde med Elsass Fonden og Københavns Universitet udviklet spasticitetsapparatet PSAD (Portable Spasticity Assessment Device). Apparatet giver objektive målinger af spasticitet og kan være et vigtigt led i en styrket behandling af mennesker med cerebral parese (CP). Den 1. februar overtog Nordic-NeuroSTIM selskabet med henblik på at sikre, at endnu flere mennesker kan få glæde af PSAD’en.

”Efter selv at have brugt mange ressourcer på udviklingen af apparatet er fonden glad for at give stafetten videre til Nordic Neurostim, som har stået for udviklingen de sidste 4 år. Vi håber, at apparatet en dag vil være en helt naturlig del af et CP-ambulatorium som et hjælpeværktøj til at få stillet den helt rigtige diagnose,” siger Elsass Fondens adm. direktør Peter Lindegaard.

Elsass Fonden fortsætter med at bruge PSAD’en i arbejdet med at kunne give mennesker med cerebral parese en supplerende spasticitetsundersøgelse, udover den behandling de får hos en fagperson. Derudover vil fondens faglige medarbejdere støtte op med faglig ekspertise i den videre udvikling af apparatet.

Udbrede kenskabet til danske klinikere

PSAD-apparatet er udviklet til at fungere som en hjælp til den neurologiske undersøgelse og kan anvendes til at måle stivhed i led samt bestemmelse af refleks- og muskelaktivitet under forskellige bevægelser. Ifølge Nordic Neurostims direktør er formålet, at klinisk personale og hospitaler skal anvende PDAD’en i praksis. 

”Vores ambition er at få udbredt kendskabet til PSAD’en til de danske klinikere. Formålet er at gøre en mere direkte forskel ved at højne kvaliteten af de data, der bruges som grundlag for behandlingen af patienter med hjerneskade,” siger Christian Christiansen og fortsætter:

”Vi er meget glade og stolte af, at det er lykkedes at nå til en aftale med Elsass Fonden om køb af Movotec A/S og dermed kunne byde velkommen til PSAD i vores produktportefølje af genoptræningsprodukter til mennesker med hjerneskade.”

Læs også...

PSAD - spasticitetsapparat

Samarbejdspartnere søges til test 

To udgaver af et nyudviklet instrument, der giver objektive målinger omkring spasticitet, er færdigudviklet og klar til brug.

Læs mere ›