Kunst Kultur Scene Teater WEB

Nyt initiativ skal sende danskere med CP ud i kulturlivet

Elsass Fondens bestyrelse har vedtaget en særbevilling, der skal sikre, at mennesker med cerebral parese kommer ud og besøger landets museer, zoologiske haver og andre kulturelle institutioner i den kommende tid.

”Vi glæder os over at kunne gøre en forskel på flere områder på én gang!” lyder det begejstret fra Elsass Fondens formand Nick Elsass.

Fondens bestyrelse har netop besluttet at yde en ekstraordinær støtte til mennesker med cerebral parese (CP), der ønsker at hjælpe med at få danske kunst- og kulturinstanser tilbage på fode. Det sker ved, at fonden godtgør entréudgifter for dem med CP, der ønsker at benytte sig af landets mange kulturelle tilbud.

”Initiativet kommer forhåbentligt til at hjælpe oplevelsesøkonomien. Men vi håber også, at det bidrager til, at især de mest sårbare danskere med CP, som har følt sig isoleret under coronakrisen, nu kommer ud og føler sig som en del samfundet og fællesskabet på ny,” forklarer Nick Elsass.

Masser af muligheder i sommerferien

Helt konkret kan danskere, der lever med cerebral parese, sende fonden en ansøgning om at få støtte til et kulturelt besøg – gerne sammen med familie eller venner. Det kan være til alle former for oplevelser (sport, kunst, teater, forlystelser osv.) - og til både enkeltstående besøg eller årskort.

”Vi er glade for, at vi har mulighed for at hjælpe kunsten og kulturen i Danmark, samtidig med at vi støtter dem, vi er sat i verden for at hjælpe. Og timingen er perfekt her op til en sommerferie, hvor mange har både behov og mulighed for at benytte sig af det danske sommerlands mange gode tilbud,” påpeger formand Nick Elsass.

Få overblik over landets kulturoplevelser på eksempelvis kultunaut.dk eller søg fonden om støtte ved at klikke herunder.

Læs også...

Minicamp

Nyoprettet pengepulje skal støtte sociale aktiviteter

Elsass Fonden afsætter 1 mio. kroner til understøttelse af forskellige aktiviteter for mennesker med cerebral parese

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›