Ny forskning: Spædbørn med mulig CP viser forsinket social og følelsesmæssig udvikling

Et nyt ph.d.-studie fra Københavns Universitet peger på, at spædbørn i risiko for CP er mere udsatte for en senere social og følelsesmæssig udvikling, og at samspillet med forældrene kan være udfordret i barnets første leveår. 

De fleste nybagte forældre vil nok kunne nikke genkendende til, at der kan være mange følelser i spil med et lille spædbarn. Bekymringer om barnets behov, usikkerhed om at være en god nok forælder, mangel på søvn, nye rytmer og generelt følelsesmæssige svingninger.

Har man et barn, som måske har CP, er bekymringerne typisk ikke mindre. Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet viser da også, at der er god grund til at styrke støtten omkring barn og familie i den helt tidlige fase. Sådan lyder det fra psykolog og forsker Julie Enkebølle Hansen, som står bag ph.d.-projektet om relationen mellem barn og forældre – støttet af Elsass Fonden. 

Sammenligner man med jævnaldrende uden CP, så har babyer i høj risiko for CP større risiko for sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, viser projektet. Samtidig kan det være sværere for forældre til spædbørn i høj risiko for CP at aflæse barnets signaler i forhold til sammenligningsgruppen.

Forsinket udvikling hos to ud af tre børn

I alt er 23 familier med et spædbarn i høj risiko for CP og 35 familier med typisk udviklede børn (en såkaldt sammenligningsgruppe) blevet fulgt igennem en periode på 15 måneder.

Gennem spørgeskemaer har forældrene svaret på, om deres barn viser typiske sociale og følelsesmæssige færdigheder for alderen. Det kan fx være, hvor lang tid det tager for barnet at falde til ro, hvis det er ked af det, om barnet udforsker verden, og om barnet holder øjenkontakt og pludrer.

Resultatet af spørgeskemaerne viser, at to ud tre familier med et barn i høj risiko for CP rapporterer om sociale og følelsesmæssige udfordringer. Et resultat, der ifølge forskeren måske kan hænge sammen med stress og udbrændthed hos forældrene. Det er dog svært at sige, om årsagen skyldes, at forældrene er mere stressede, eller om forældrene bliver mere stressede på grund af udviklingen hos barnet, forklarer Julie Enkebølle Hansen. 

”Vi kan se, at jo mere stress forældrene oplever, jo færre sociale og følelsesmæssige færdigheder bliver nået. Mange af familierne står i en svær situation med store mentale og praktiske krav, så det er helt naturligt, hvis forældrene er pressede og måske føler, at det kan være ekstra svært at være helt til stede i interaktionen med barnet,” siger Julie Enkebølle Hansen og uddyber:

”Som forælder har man måske også nogle håb og forventninger til, hvad ens barn skal kunne på bestemte tidspunkter, og så kan det være ekstra stressende, hvis barnet ikke helt er der endnu. Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er at sætte ind med tidlig støtte og vejledning til forældrene, som kan være under stor belastning.”

Psykolog Julie Enkebølle Hansen er ph.d.-studerende ved Center og Indsatser for Familieforskning (CIF), Institut for Psykologi, Københavns Universitet. FOTO: Elsass Fonden

Barnet har brug for flere pauser

Gennem videooptagelser har Julie Enkebølle Hansen sammen med sit forskningsteam også set på samspillet mellem barn og forældre, da barnet var 15 uger, 9 måneder og 15 måneder.

De har blandt andet undersøgt, om barnet kigger meget væk, om det søger forældrenes kontakt, hvordan forældrene responderer på barnets signaler, og hvor meget ”frem og tilbage” (turtagning), der er i samspillet.

Observationerne viste, at børnene i høj risiko for CP var lidt mindre engagerede i samspillet, og at deres forældre brugte lidt længere tid på at lære at forstå barnets signaler i forhold til sammenligningsgruppen.

”Vi kan se, at det i højere grad kan være en udfordring at læse barnets signaler i forhold til sammenligningsgruppen,” siger Julie Enkebølle Hansen og forklarer videre:  

”Når barnets signaler endnu ikke er så tydelige, kan det være svært for forældrene at afkode dem. De forsøger at tilpasse sig barnets situation og kan derfor komme til at reagere med en mere påtrængende respons i deres samspil med barnet. Når sammenspillet bliver for overvældende for barnet, vil det typisk reagere med at trække sig, da det har brug for flere pauser og mere tid til at bearbejde sociale signaler.”

Studiet viser, at samspillet mellem barn og forældre fortsætter med at være udfordret, indtil barnet er omkring 15 måneder, men de finder hinanden over tid.

”Forældre og barn lærer at afkode hinanden, samtidig med at barnet også udvikler sig. Så omkring de 15 måneder kan vi se, at forældrene har nemmere ved at forstå deres barns signaler i samspillet, men at de fortsat er lidt styrende i samspillet – måske fordi de tilpasser sig et barn, der skal hjælpes lidt mere, eller fordi de er optagede af træning med barnet,” forklarer Julie Enkebølle Hansen.

Forældre som terapeuter

Ifølge Julie Enkebølle Hansen kan det dog nogle gange være svært for forældrene at slippe den styrende rolle og give barnet de nødvendige pauser i samspillet.

”Som forælder til et barn i risiko for CP skal man ofte træne meget med sit barn. Og det kan – helt forståeligt – være svært for forældrene at slippe rollen som ’terapeut’,” siger Julie Enkebølle Hansen og fortæller videre om en anden interessant observation i undersøgelsen.

”Når vi optager videoerne, beder vi forældrene være sammen med og lege med deres barn, som de normalt vil gøre. Her var det interessant at se, at flere af forældrene til babyer med høj risiko for CP i højere grad trænede med barnet i legen og øvede forskellige funktioner, uden at vi havde bedt dem om det,” fortæller Julie Enkebølle Hansen og kommer med et bud på årsagen:

”Mange af disse forældre har hele tiden træningen i baghovedet. Der er jo mange ting, de som forældre kan føle, de skal leve op til. De føler et stort ansvar for, at ”det er os, der kan være med til at forbedre vores barns funktion”, så jeg tænker, at det er meget naturligt, at de helt ubevidst går i gang med at træne med barnet.”

”Langt de fleste forældre lærer gradvist at aflæse deres barns signaler. Forældre til børn med CP kan nogle gange opleve, at det kræver lidt mere arbejde. Men man skal huske, at det aldrig er for sent – relationen kan hele tiden udvikles. Hvis det har været vanskeligt i starten, kan man ’reparere’ og finde nye måder at være sammen på,” siger Julie Enkebølle Hansen og understreger:

”Hvis man som forælder er bekymret for, om man har gjort eller gør det rigtige i forhold til samspillet med sit barn, er det vigtigt at se på, om barnet trives nu og her og række ud til fagpersoner, hvis man er i tvivl eller har brug for støtte. Men det er også vigtigt, at forældrene husker sig selv på, at de gør deres allerbedste. De kender deres barn og lærer over tid barnets signaler at kende.”

Julie Enkebølle Hansen efterlyser endnu mere viden på området, som kan danne baggrund for tidlige psykologiske indsatser og forebygge udfordringer senere.

”Der er brug for flere målrettede psykologiske tilbud til forældrene, mens børnene er helt små, da den psykiske trivsel for hele familien ofte kan blive glemt eller overskygget af det motoriske fokus,” siger Julie Enkebølle Hansen.

Hun håber, at den nye viden fra projektet blandt andet kan være med til at danne grundlag for undervisningsmateriale til kommuner og sundhedsplejersker – med fokus på samspillet mellem barn og forældre samt forældrenes mentale trivsel.

”Forældrene er meget på egen hånd i det her, så jeg håber, at vi kan blive endnu bedre til at støtte dem bedst muligt og også fortælle dem, at de gør det godt nok. Og samtidig huske dem på vigtigheden i indimellem bare at lege hele almindelige lege med barnet uden at træne, da det også er her, at tilknytningen og de sociale og følelsesmæssige færdigheder styrkes,” slutter Julie Enkebølle Hansen.  

Vil du høre mere om Julie Enkebølle Hansens forskning og have viden og erfaringer om forældre-barn-samspillet fra to psykologer? 
Tilmeld dig webinar her. 

TILBUD TIL FAMILIER HOS ELSASS FONDEN

Elsass Fonden udbyder forløbet ”Tidlig indsats”, der er et tilbud om støtte og vejledning til de familier, der netop har fået beskeden om, at deres barn kan have eller har CP.

Forløbet ”God start” henvender sig til familier med børn fra 6 mdr. og op til 4 år, der lever med CP. Her får man nyeste viden, bliver vejledt i indsatser og kan dele erfaringer med andre familier.

Mestring af Forældrerollen er et psykologtilbud med korte samtaleforløb til understøttelse af familiens livskvalitet. Forløbet henvender sig forældre til børn med CP fra 10 måneder til og med 4 år.