Kom med til en praksisnær dag, hvor vi sammen får overblik over de mange anbefalinger og perspektiver på håndfunktionen hos børn med CP.
I en tid hvor nye studier og anbefalinger om tidlig indsats og håndfunktion hos børn med cerebral parese konstant dukker op, kan det være en udfordring at holde overblikket. Hvornår skal vi bruge hvilken tilgang i hvilken kontekst? Og hvordan passer vi på forældrene?
Derfor inviterer vi til en praksisnær dag, hvor vi tager hinanden i hånden og sammen udforsker de mange anbefalinger og perspektiver. Vi skaber overblik, deler erfaringer og diskuterer, hvordan den nyeste viden kan omsættes til meningsfuld praksis i hverdagen.
Glæd dig til:
· Faglig inspiration og nye perspektiver
· Sparring med kolleger, der står med samme udfordringer
· Indsigter fra forskningen – præsenteret med blik for virkeligheden
Målgruppen
Fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagpersoner, der arbejder med fysisk udvikling hos børn med cerebral parese.
Program
Dagen veksler imellem oplæg, refleksion, gruppearbejde og sparring, og du kommer omkring følgende områder:
· Hvordan ser den typiske håndmotoriske udvikling ud?
· Hvordan kan den håndmotoriske udvikling se ud for børn med cerebral parese?
· Hvad er anbefalingerne i relation til håndfunktion hos børn med cerebral parese?
· Hvilke undersøgelsesredskaber og -tilgange i relation til håndfunktion findes der?
· Hvordan sætter man mål for indsats omkring håndfunktion, så det er virkningsfuldt og meningsfuldt for barn og familie?
Pris - deltager
250,- Kr.
Tilmeld ›