Podcast: GRUPPEN
I podcasten "GRUPPEN" deler fire unge ud af deres personlige historier og refleksioner om livet med cerebral parese - fra identitet og kærlighed til ensomhed, uddannelse og drømme for fremtiden.
Podcasten er skabt i samarbejde med CP Danmark og Elsass Fonden. Gruppen består af Marcus Ljungmann, Emma Lund, Maja Sommer, Christoffer Fehsenfeld.
Igennem fem episoder mødes de for sammen at sætte ord på, hvordan det er at være ung med CP, og hvad det betyder at leve med et handicap. Ikke kun i kroppen, men i hverdagen, i kærligheden, venskaberne, på uddannelsen, på arbejdet og i blikkene, de møder.
Afsnit 1: Hvordan lyder din indre dialog om dit handicap?
                            
Det tog Marcus over 25 år at finde ud af, hvad det betyder at have cerebral parese. Nu spørger han de andre i GRUPPEN om, hvordan deres indre samtale lyder.
Afsnit 2: Føler I jer også som en byrde?
                            
Christoffer er 29 år og har stærke relationer til familie og venner – men alligevel rammes han ofte af en dyb ensomhed.
Afsnit 3: Hvornår fortæller jeg en date om mit handicap?
                            
Maja er 28 år og er blevet single efter et ti år langt forhold. Nu er hun ved at være klar til at skulle ud at date igen, men det sætter en masse tanker i gang.
Afsnit 4: Er der plads til mig på en uddannelse?
                            
Emma er 27 år og professionel paracykelrytter. Hun skal til at starte en ny uddannelse, og det er hun nervøs for. For sidste gang hun gik på en uddannelse, måtte hun droppe ud - bl.a. på grund af ubehagelige oplevelser.
Afsnit 5: Hvad er det gode liv?
                            
Hvad er det gode liv? Hvordan passer man bedst på sig selv og sin krop, når man har cerebral parese? Og hvilke bekymringer, tanker og drømme fylder, når det gælder fremtiden?