Huset Fra Forsiden

Fondsdirektør søges

Elsass Fonden søger en dedikeret og engageret fondsdirektør, der kan sikre og videreudvikle fondens vigtige arbejde.

Elsass Fonden er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at forbedre livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (medfødt eller tidligt forekommende hjerneskade) og deres pårørende.

Derigennem arbejder Elsass Fonden med positivt at præge offentlighedens syn og opfattelse af mennesker med handicap.

Den nye fondsdirektør skal være drevet af Elsass Fondens formål, og derudover være en fremsynet og engageret leder med en dyb forståelse for fondens mission og værdier.

Fondsdirektøren vil spille en central rolle i at skabe rammerne for at videreføre og udvikle fondens aktiviteter inden for legater, forskning og praktiske indsatser i samspil med fagpersoner og bestyrelsen.

Erfaring

Den ideelle kandidat har:

  • Erfaring fra fonde og/eller fondsejerskaber, samt evne til at sikre stifter Helene Elsass’ ønske om at forbedre livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende.

  • Topledelseserfaring som direktør fra en privat virksomhed, fond eller organisation med lignende kompleksitet og størrelse.

  • Erfaring med driftsansvar og økonomistyring herunder budgettering.

  • Erfaring med håndtering af en betydelig investeringsportefølje.

  • Ansvar for bestyrelsesrapportering og ledelse af forskelligartede faggrupper.

  • Kompetencer inden for ekstern interessenthåndtering, herunder samarbejde med interesseorganisationer, offentlige institutioner, myndigheder og medier.

  • En relevant videregående uddannelse, gerne inden for økonomi eller et beslægtet område.

Den succesfulde kandidat er en visionær leder, der deler Elsass Fondens værdier og mål om at hjælpe mennesker med cerebral parese med at opnå størst mulig indflydelse på eget liv gennem selvstændighed, selvværd og social inklusion.

Ansættelse

Fondsdirektøren forventes at tiltræde i efteråret 2025. Lønnen fastsættes efter individuel forhandling.

Elsass Fonden samarbejder med rekrutteringsbureauet Egon Zehnder om besættelse af stillingen. Ansøgning og CV fremsendes derfor på e-mail til: applications-CPH@egonzehnder.com (mærket ”Fondsdirektør Elsass Fonden").

Vi vil løbende læse ansøgninger og invitere til interviews. Deadline for ansøgning er 15. juli 2025.

Læs også...

Forsidebillede 2

Sådan arbejder vi

I Elsass Fonden arbejder vi på at skabe størst mulig livskvalitet for mennesker med cerebral parese (CP). Det sker især via forskning, udvikling, undervisning og aktivitetstilbud. 

Læs mere ›