Kørestol mobilapp

Testpersoner søges til nyudviklet sundhedsapp

Elsass Fonden er en del af et rådgivningspanel i forbindelse med udviklingen af en ny sundhedsapp, der er særligt målrettet kørestolsbrugere - herunder også mennesker med CP. Testpersoner i alle aldre søges nu med fokus på at forbedre brugeroplevelsen. 

AnyBody Technology A/S har udviklet MoveChair, som er en gratis mobilapplikation, der faciliterer siddende træning. Formålet er, at alle skal have nemmere ved at tilrettelægge en fysisk aktiv hverdag. Elsass Fonden har været med på sidelinjen med særlig fokus på, hvordan app'en kan optimeres til mennesker med cerebral parese.

MoveChair kan være ideel for alle, som er udfordret på balanceevnen eller generelt har svært ved klassisk fysisk aktivitet. Ved at træne siddende er det med brug af app'en stadig muligt at få pulsen op, forbedre sin kondition og øge sin muskelstyrke. 

Forbedring af brugeroplevelsen

AnyBody Technology A/S søger en brugergruppe på 15-20 testpersoner, som vil være med til at teste konceptet og app-løsningen og inspirere til forbedringer af brugeroplevelsen. Testpersoner med CP i alle aldersgrupper søges, som anvender enten iOS og Android mobiler. Testperioden vil være på ca. 2-3 uger i august/september 2020.

Har du et ønske om at opnå en mere aktiv hverdag, og synes du, at det kunne være spændende at bidrage til udviklingen af et sundhedsfremmende initiativ – så tøv ikke med at kontakte AnyBody Technology A/S:

Kristoffer Iversen
ki@anybodytech.com

Læs også...

Elsass Nicolaj årsskrift

Hvorfor er træning vigtig?

Træning er sundt for alle – også for mennesker med CP. Regelmæssig fysisk aktivitet fra børneårene (og op) er endda særdeles hensigtsmæssig for børn med CP. 

Læs mere ›