Helene Elsass skulptur

Indstil kandidater til Helene Elsass Prisen 2020

Kender du en person eller et projekt, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese? Indstil dine favoritter til Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner, som uddeles for tredje gang i foråret 2020.

Den 9. marts 2020 overrækker H.K.H. Prinsesse Benedikte for tredje år i træk Helene Elsass Prisen. En pris, som anerkender én eller flere ildsjæle for deres arbejde til fordel for mennesker med cerebral parese.

Men inden da har vi brug for alle jeres gode input og idéer til, hvem der fortjener at løbe med de 150.000 kr. 

Helene Elsass Prisen overrækkes én gang årligt til en person, institution, organisation eller et projekt, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for mennesker med cerebral pareses deltagelse og inklusion i samfundsfællesskabet. Det kan være inden for vidt forskellige områder såsom kunst og kultur, idræt, arbejdsmarked, uddannelse eller hverdagsliv. 

Til og med den 20. januar 2020 kan du indstille kandidater til prisen. Reglerne er enkle: Alle kan indstille, men tillidsrepræsentanter eller medarbejdere fra Elsass Fonden eller CP Danmark kan ikke modtage prisen. Kandidater, som tidligere har været indstillet, må gerne blive peget på igen - med mindre de allerede har vundet prisen for deres indsats.

Alle indstillinger behandles i et fællesudvalg med repræsentanter fra Elsass Fonden og CP Danmark.

 

HKH Prinsesse Benedikte M Prisvindere 2019

I 2019 blev Helene Elsass Prisen delt mellem Astrid Siemens Lorenzen (tv) og Pauline Sonne-Schmidt (th), her sammen med Elsass Fondens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Tidligere prismodtagere

Helene Elsass Prisen har været uddelt to gange tidligere. I 2018 var den første prismodtager Len Nossell og det danske CP-fodboldlandshold, og ved uddelingen i 2019 skilte to seje, jyske kvinder sig ud blandt mange gode indstillinger.

Det var rollemodellen Astrid Siemens Lorenzen, der selv har cerebral parese, og Pauline Sonne-Schmidt, der som ildsjæl har stablet flere hold venskabsweekender på benene for børn med cerebral parese. Som belønning for deres indsats modtog de hver 75.000 kr.

Prisen blev etableret i samarbejde mellem Elsass Fonden og CP Danmark, og den er opkaldt efter Elsass Fondens stifter, Helene Elsass.

Læs også...

Elsassfonden HE prisen 2018 Gruppebillede

Ildsjæle hædres med pris

To inspirerende mennesker, der på forskellig måde viser vejen for mennesker med cerebral parese, har fået tildelt Helene Elsass Prisen 2019.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›