Kun hver tredje med CP er i job: Rapport peger på kognitive udfordringer som barriere

Ny forskning viser, at kognitive udfordringer hos mennesker med CP kan være svære at identificere og ofte udgør en afgørende barriere for adgang til arbejdsmarkedet. I sidste ende kan det resultere i udbrændthed og sygemeldinger. Forskerteam anbefaler screeninger og øget viden om CP.

Der er netop sat sidste punktum i et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet om beskæftigelse og cerebral parese (CP) - et forskningsprojekt, der er støttet af Elsass Fonden.  

For første gang kortlægger et forskningsprojekt de barrierer, som mennesker med CP møder på arbejdsmarkedet. Barrierer, der er nødvendige at tage hånd om, da undersøgelsen samtidig viser, at kun en tredjedel af mennesker med CP er i job.

Bag projektet står professor Thomas Bredgaard og forskningsassistent Emilie Skyum-Jensen fra Aalborg Universitet og Frederik Thuesen, seniorforsker ved VIVE, der har foretaget spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt mennesker med CP, arbejdsgivere og jobcentermedarbejdere.

Særligt én ting har været opsigtsvækkende for forskerteamet:

”Det er kommet bag på os, hvor stor betydning kognitive udfordringer har for beskæftigelsen for mennesker med CP,” siger Thomas Bredgaard og fortsætter:

”Det er svært for arbejdsgiveren at se, hvad en person med kognitive udfordringer har brug for støtte til - modsat synlige motoriske udfordringer. Samtidig kan det være vanskeligt for den jobsøgende at fortælle om sine udfordringer og fx sige: ”Jeg bliver hurtigere træt”, eller ”Jeg har svært ved at holde overblik.”

Uvidenhed skaber fordomme

Seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE står bag projektets spørgeskemaundersøgelse og fortæller, at flere af deltagerne oplever udfordringer, som ofte kan kræve nogle hensyn i en arbejdssituation:

”Ca. 40 procent af deltagerne oplever i nogen eller høj grad kognitive udfordringer. Det kan fx være problemer med koncentration eller med at skabe overblik. Derudover siger 2 ud af 3 deltagere, at de oplever udtrætning som et problem.”

Forskningsmedarbejder Emilie Skyum-Jensen, der har interviewet både jobsøgende og arbejdsgivere i undersøgelsen, fortæller, at det imidlertid kan være vanskeligt at skulle bede om støtte til kognitive udfordringer.  

”Flere af deltagerne fortæller, at de har nemmere ved at tale med en arbejdsgiver om fysiske skånebehov som hjælpemidler eller fritagelse for fysiske opgaver, hvorimod kognitive skånebehov som ro, forudsigelighed og ekstra pauser er svære at italesætte,” siger Emilie Skyum-Jensen. Hun forklarer videre, at de kognitive udfordringer nemt bliver mystificeret, når det er svært for andre at se udfordringerne.

”Det er et meget stigmatiseret område, hvor uvidenhed hurtigt bliver til nogle stereotyper og fordomme. Flere deltagere beskriver, hvordan omgivelserne fx ofte forbinder kognitive udfordringer med lav intelligens,” siger Emilie Skyum-Jensen.

Ifølge Frederik Thuesen har næsten halvdelen af deltagerne i projektet oplevet fordomme, hvilket kan gøre det ekstra svært for mennesker med CP at navigere på arbejdsmarkedet.

”De skal hele tiden tage stilling til, hvor meget de skal fortælle. Og samtidig skal de forklare sig og sige til jobcenteret, arbejdsgivere eller kollegaer, at ”Jeg kan godt klare x, y og z, men derefter bliver jeg træt,” siger Frederik Thuesen.

”Det er nok mig, der er noget galt med”

Ifølge Thomas Bredgaard skaber kombinationen af synlige og usynlige handicaps en særlig form for ’dobbeltstigmatisering’ for mennesker med CP, hvor de kan mødes med antagelser om både fysisk svaghed og lav intelligens.

”Fordommene kan påvirke selvopfattelsen i en sådan grad, at de tager fordommene og omgivelsernes forventninger til sig,” forklarer Thomas Bredgaard og uddyber:

”Mange vil bebrejde sig selv for den situation, de står i, og tænke: ”Jamen, så er det nok mig, der er noget galt med, eller mig, der ikke yder nok.” Det ser vi både hos mennesker med CP og i gruppen af ledige generelt. Nogle gange ligger det også indlejret i jobsystemet, som indirekte siger: ”Det er i bund og grund din egen skyld; du søger ikke nok jobs, du søger ikke bredt nok osv.”

Udbrændt efter de 40

Ifølge rapporten ser jobcenteransatte særligt to ’typiske’ forløb blandt borgere med CP i jobcentrene.

Den første gruppe omfatter gruppen af unge, der står i overgangen mellem uddannelse og job. Her kan begrænset arbejdserfaring og et mangelfuldt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, a-kasser og jobcentre udgøre en barriere for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Den anden gruppe omhandler personer med CP omkring 45-års-alderen, som efter en årrække ikke længere kan varetage deres arbejde på ordinære vilkår og derfor er sygemeldt.

”Vi kan se, at der sker et ’dyk’ ved 45-50-års alderen, hvor alderen også kan begynde at spille ind. Indtil da har denne gruppe presset sig selv, ’bidt tænderne sammen’ og følt, at de skulle overpræstere og levere en arbejdsindsats på ordinære vilkår. Nogle har gjort det i flere år, men mange vil på et tidspunkt brænde ud, blive stressede og i nogle tilfælde ender det med en sygemelding eller et flexjob,” fortæller Thomas Bredgaard.

Ifølge forskergruppen er en af årsagerne, at en del mennesker med CP først i en sen alder har fået en realistisk forståelse af, hvad deres CP indebærer.

”Flere af deltagerne med CP fortæller, at de simpelthen ikke har været klar over, at de har kognitive udfordringer. Og det gør det svært for dem selv, men også arbejdsgivere og jobcenteransatte at identificere kognitive skånebehov,” siger Emilie Skyum-Jensen og forklarer videre:  

”Nogle af deltagerne beskriver, at de er vokset op med en fortælling om, at CP udelukkende er et fysisk handicap, så de har ikke forbundet udfordringer med fx koncentration eller overblik med deres CP. Det peger alt sammen på, at der mangler meget mere viden om, hvad CP er.”

”Mange vil bebrejde sig selv for den situation, de står i, og tænke: ”Jamen, så er det nok mig, der er noget galt med, eller mig, der ikke yder nok.” Det ser vi både hos mennesker med CP og i gruppen af ledige generelt. Nogle gange ligger det også indlejret i jobsystemet, som indirekte siger: ”Det er i bund og grund din egen skyld; du søger ikke nok jobs, du søger ikke bredt nok osv."

Screening er vejen frem

Manglen på viden er ifølge forskerteamet en af de største barrierer, når det handler om at få flere mennesker med CP tilknyttet arbejdsmarkedet.

”Vi ved fra tidligere forskning, at der mangler oplysning om mennesker med handicap, og at det har stor betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning. Men den mangel på viden bliver virkelig forstærket, når man ser på CP, da der ikke er ret mange, der ved, hvad CP er, og hvilke udfordringer diagnosen kan indebære,” siger Thomas Bredgaard.

Forskerteamet anbefaler derfor en indledende screening, der beskriver jobsøgerens ressourcer og mulige udfordringer, og hvilken betydning det har for de jobs, personen kan varetage.

Ifølge Thomas Bredgaard får man i dag kun øje på funktionsnedsættelserne, hvis borgeren selv gør opmærksom på dem, og det kan forstærke problemet, hvis personen med CP ikke selv er bevidst om sine egne udfordringer.

”Man antager, at det, der virker for andre ledige, også virker for mennesker med CP. Men det ved man faktisk ikke. Det er en særlig type funktionsnedsættelse. Derfor må man også formode, at det er en særlig indsats, der skal til for at hjælpe denne gruppe af borgere tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Thomas Bredgaard.

Jobcenteransatte i forskningsprojektet anbefaler brugen af neuropsykologiske undersøgelser, hvis beskæftigelsen skal øges. En undersøgelse, som flere af projektets interviewpersoner også har haft glæde af. Neuropsykologiske undersøgelser indgår imidlertid ikke i den nuværende beskæftigelsesindsats.

Thomas Bredgaard er enig i, at jobcentrene tidligt i forløbet bør afdække, om personer med CP har funktionsnedsættelser, der skal tages i betragtning i forbindelse med jobsøgning.

”Det har altid været min grundlæggende filosofi, at det ikke er den enkeltes ansvar. Samfundet skal påtage sig ansvaret for at få det italesat. I stedet for borgeren selv. Hvis man fx kigger på jobcentrene, er det så vigtigt med screening og nøglepersoner på handicapområdet, ligesom det også bør være arbejdsgiverens ansvar at undersøge, om der er nogle ting, der skal tages højde for ved den her medarbejder,” forklarer Thomas Bredgaard.

Oplysning om CP er afgørende

Forskerteamet håber på, at rapporten kan være med til at sætte fokus på de barrierer, som forhindrer mennesker med CP i at deltage på arbejdsmarkedet.

”Det er vores håb at udbrede denne nye viden om CP og beskæftigelse og samtidig skabe opmærksomhed om, hvordan personer med CP bedst muligt kan støttes i at blive en del af arbejdsfællesskabet. Nogle af resultaterne kan andre grupper med funktionsnedsættelser formentlig spejle sig i, så vi håber på, at resultaterne får en bredere opmærksomhed,” fortæller Thomas Bredgaard og siger afsluttende:

”Oplysning og uddannelse på området er helt afgørende. At man ved noget mere om CP, og hvad det vil sige at have funktionsnedsættelser. Vi får alle i en eller anden grad funktionsnedsættelser i et livsforløb. Så mit håb er, at vi kan normalisere og skabe en positiv retorik om det at have funktionsnedsættelser.”

Rapporten udkommer inden årets udgang ved Aalborg Universitetsforlag.

Rapporten kommer med fem anbefalinger til tiltag, der muligvis kan bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med CP og reducere de barrierer, som undersøgelsen dokumenterer.