Er du forælder eller pårørende til et lille barn med CP? På dette webinar dykker vi ned i, hvordan du kan støtte barnets trivsel og oplevelse af forbundethed i hverdagen bedst.
Hvordan styrker man trivslen hos små børn med CP, og hvad betyder oplevelsen af forbundethed for det enkelte barn?
Kom med, når vi afholder webinar, hvor du får nye perspektiver på, hvordan børn bedst støttes i at føle sig set, forstået og som en betydningsfuld del af relationer og fællesskaber.
I løbet af webinaret kommer vi bl.a. omkring, hvordan forældre kan få øje på og understøtte barnets initiativer, deltagelse og samspil i hverdagen.
Webinaret giver ikke færdige svar, men inspiration til at reflektere over, hvad trivsel kan være for det enkelte barn, og hvordan små øjeblikke af kontakt, leg og fælles opmærksomhed kan have betydning.
Målgruppen
Forældre og pårørende til børn med cerebral parese.
Program
- Velkommen og kort introduktion til webinarets tema
- Hvad kan trivsel betyde for små børn med cerebral parese?
- Relationer, nærvær og oplevelsen af at høre til
- Fælles opmærksomhed, leg og små øjeblikke af kontakt i hverdagen
- Barnets initiativer: hvordan kan vi få øje på dem og støtte dem?
- Kompenserende tiltag, der kan understøtte deltagelse, herunder adgang til mobilitet og kommunikation
- Afrunding og mulighed for spørgsmål
Andet
Det vil ikke være muligt at få videooptagelser fra dette arrangement.
Tilmeld ›