Hvad fylder for børn og unge voksne med CP i overgange, særligt med fokus på uddannelse? Og hvordan kan du som fagperson støtte op?
På dette webinar præsenteres du for de temaer, der kan fylde i forbindelse med overgangen fra barn til ungdoms- og voksenlivet, når man lever med CP.
Vi ser især på de udfordringer, der kan opleves i forbindelse med skole og uddannelse, og hvordan du kan støtte op omkring den enkelte.
Du får også viden om, hvorfor det er vigtigt at være særligt opmærksom på de kognitive funktioner i netop denne periode af livet og hvordan du kan være med til at bane vejen for uddannelse.
Webinaret er arrangeret i samarbejde med CP SPOT – Klinik for Unge med Cerebral Parese.
Målgruppen
Fagpersoner
Både på børne-, unge- og voksenområdet.
Program
Der vil være tre oplæg på webinaret:
• Hvad fylder generelt i overgangen til ungdoms- og voksenlivet? v. Charlotte Boslev Præst, projektfysioterapeut, CP SPOT – Klinik for Unge med Cerebral Parese
• Hvilke muligheder er der for støtte og andre veje i uddannelsessystemet? v. Louise Haugaard Dahl, uddannelsesvejleder for unge med kronisk eller alvorlig sygdom, Region hovedstaden
• Kognition – hvad er vigtigt at være opmærksom på? Særligt i forbindelse med skole og uddannelse? v. Julie Nyvang Christensen, neuropsykolog Elsass Fonden
Andet
Det vil ikke være muligt at få videooptagelser fra dette arrangement.
Tilmeld ›