Vintercamp 2019 Fællesfoto

Vintercamp (voksen)

Alder: 18+ år
Tidpunkt: 27/1-31/1 2020
Sted: Hemsedal, Norge

Elsker du at stå på ski, eller drømmer du om at prøve det for første gang? Kan du lide at være fysisk aktiv og kaste dig ud i nye, sjove og udfordrende aktiviteter? Og vil du være en del af en sjov og spændende tur sammen med andre voksne med CP?

Målgruppen

Denne vintercamp henvender sig til voksne over 18 år med cerebral parese (CP), der har modet og lysten til at få en unik oplevelse i trygge rammer, hvor både den individuelle udvikling og det sociale fællesskab er i centrum.

Forudsætninger

De eneste krav, vi stiller, er, at du kan klare personlig pleje, har selvstændig gangfunktion, og at du har lyst til at have det sjovt og hyggeligt sammen med andre voksne med CP.

Derudover opfordrer vi til, at du følger et lille træningsprogram, inden vi tager af sted, så du styrker dine benmuskler og din balance og dermed imødegår skader.

Du kan deltage lige meget, hvilket niveau du er på rent skimæssigt. Vi har instruktører med til alle niveauer.

Program

Der vil være afgang fra Danmark mandag morgen og vi vil være hjemme igen fredag aften. Der vil blive fremsendt et detaljeret program ca. en måned før campstart.

Som udgangspunkt følger programmet nedenstående struktur:

- Morgenmad
- Formiddag: Samling og skiløb
- Frokost
- Eftermiddag: skiløb og/eller andre vinteraktiviteter
- Aftensmad
- Aften: Samling, hygge og socialt samvær

Andet

Det er muligt at flyve fra både Kastrup og Billund. Afgangen fra Billund vil være uden personale fra Elsass Fonden. Når man er blevet godkendt som deltager, vil man modtage et spørgeskema, hvor man bla. kan oplyse hvilken lufthavn man ønsker at flyve fra.

Der er plads til 16 deltagere. Efter sidste tilmeldingsfrist får du besked, om du har fået plads eller ej.
Personale fra Elsass Fonden vil være til stede under hele turen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse campen, hvis ikke min. 10 deltagere er tilmeldt.

Prisen inkluderer:
- Fly
- Transport fra lufthavn til hytte og retur
- Overnatning i hytte
- Mad alle dage
- Skileje og liftkort
- Diverse vinteraktiviteter samt en masse skæg og ballade og socialt samvær

Sidste tilmeldingsfrist: 11. november 2019

Pris - deltager eller hjælper

Kr. 3.500,-