David Og Mor Trampolin

Trampolin - København

Alder: 3-17 år

Tidspunkt: Tirsdage 16.00-17.30 og søndage kl. 12.00-13.30

Sted: Grøndal MultiCenter, Hal E, Hvidkildevej 64, 2400 København

Har du lyst til at dyrke idræt, hvor træning, leg og latter går hånd i hånd, så er trampolinspring et godt valg for dig som har CP.

Københavns Trampolin Klub udbyder hold for børn og unge med CP eller lignende funktionsnedsættelser.

Københavns Trampolin Klub har flere hold, så du må snakke med klubben om hvilket hold, der passer bedst til dig.

På alle hold tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Træningen tilrettelægges fra nybegynder-niveau mhp. udvikling af færdigheder/kompetencer ift. grundlæggende trampolinspring.

Træning er overvejende individuel, dog således at fællestræning og gymnastiske momenter indarbejdes. Et væsentlig aspekt er den enkeltes socialisering ind på holdet/i klubben.

På holdene arbejdes der med trampolinnøgleordene: Styrke, balance, koordinationsevne, rumforståelse mm. med henblik på at indøve basal teknik og grundlæggende trampolinspring.

Målgruppen

Børn og unge med CP eller lignende funktionsnedsættelse.
Alle kan deltage, både gående og kørestolsbrugere.
Forældre, hjælpere og/eller søskende kan inddrages aktivt i træningen efter behov.

Forudsætninger

CP ses i mange varianter, men selv med minimal gangfunktion eller som kørestolsbrugende er dette som udgangspunkt ingen hindring for, at du kan dyrke trampolinspring.

Andet

Vil du vide mere, kontakt:

Betina Nørskov
Mail: ktk@kbhtrampolindk
Telefon: 30319156