Der er stor kompleksitet i arbejdet med børn med cerebral parese GMFCS-niveau IV-V. På denne temadag får du inspiration til, hvordan du kan hjælpe dem bedst muligt.
Den biologiske-medicinske indsats til børn med cerebral parese har igennem årtier fyldt meget. Derfor ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi som fagpersoner kan understøtte barnets udvikling og muligheder for deltagelse i hverdagen.På dagen præsenterer vi kort kompleksiteten hos målgruppen og deler den nyeste viden om indsatsmuligheder, der bl.a. involverer aktiv deltagelse, fysisk aktivitet og velfærdsteknologi.
Målgruppen
Fysio- og ergoterapeuter, der arbejder med målgruppen.
Program
Programmet for dagen er en kombination af vidensoplæg og gruppearbejde. På den måde bliver der god tid til at arbejde med egen medbragte case, så viden fra dagen bliver så overførbart som muligt til egen praksis.
Casebeskrivelse:
Et barn med GMFCS IV-V, som I har et forløb med, og hvor I ønsker inspiration til, hvordan I bedst understøtter dets udvikling eller deltagelse i hverdagen.
Der sendes materiale ud på forhånd, som I bedes udfylde forud for dagen (meget gerne) i samarbejde med barnet selv eller dets forældre.
Pris - deltager
250,- Kr.
Tilmeld ›