Er du lige blevet forælder eller drømmer du om at blive det? Så kom med til denne temadag, hvor vi belyser, hvordan forældreskabets glæder og udfordringer kan se ud, når man lever med CP.
I samarbejde med CP Danmark inviterer vi til en dag, hvor drømmen om forældreskabet er i fokus. Kom og vær med til en spændende og lærerig dag, hvor vi sammen bliver klogere på, hvad der kan fylde i livet som forælder, når man lever med CP.
Her får du flere fagpersoners perspektiver på forældreskabet og hvad det bringer med. Vi runder af med en paneldialog om livet som forældre med CP. I panelet sidder bl.a. Caroline Cecilie Nielsen og Sigrid Stilling Netteberg. Begge har levede erfaringer med CP og det at have børn. Caroline er 35 år og er mor til Wilma på 3 år og Louis på 6 mdr. Sigrid er 36 år og er mor til Erna på 6 år og Vilde på 7 mdr.
Hele dagen igennem får du god tid til samtale og spørgsmål.
Målgruppen
Voksne (18+) der lever med CP samt eventuelle partnere.
Program
I løbet af dagen vil der være følgende oplæg:
- Oplæg om graviditet og fødsel v. jordemoder
- Oplæg om støttemuligheder og lovgivning v. socialrådgiver Line McMonagle, CP Danmark
-Oplæg om hverdagslivet med småbørn – både praktisk og fysisk v. ergoterapeut Christina Therese Andersen, Elsass Fonden
Andet
Hvis du har en hjælper eller en partner med på dagen, bedes du tilmelde vedkommende under ”tilmeld andre”.
Tilmeld ›