Teencamp Kørestol Gruppe Web

Teencamp (kørestol/hjælpemidler)

Alder: 14-17 år
Tidspunkt: 27.-30. oktober 2025
Sted: Egmont Højskolen
Tilmeldingsfrist: 27. juli 2025

Kan du lide at være fysisk aktiv og udfordre dig selv? Og vil du gerne være en del af nogle sjove og spændende dage sammen med andre unge med CP?

På teencamp får du mulighed for at udfordre dig selv fysisk, mentalt og socialt. Du indgår i et unikt socialt fællesskab, hvor de øvrige deltagere støtter og opmuntrer.

Fra tidligere camps ved vi, at deltagerne danner nye venskaber, får lyst til nye udfordringer og andre aktiviteter efter campen.

Campen afholdes på Egmont Højskolen og bliver arrangeret og afviklet af personalet fra Elsass Fonden.

Målgruppen

Denne camp henvender sig til unge (14-17 år) der lever med cerebral parese (CP), sidder i kørestol eller er gangbesværet og bruger hjælpemidler.

Unge, som kan lide at være fysisk aktive, og som gerne vil flytte egne grænser i trygge og sikre rammer.

Forudsætninger

Du skal have én hjælper/forælder med, som kan assistere dig med de praktiske ting. Din hjælper/forælder vil være en del af campen og deltage i både særskilte aktiviteter og nogle aktiviteter som dig.

Program

Detaljeret program sendes til deltagerne ca. en måned før campstart.

Som udgangspunkt følger programmet nedenstående struktur:

- Morgenmad
- Formiddag: Samling og aktiviteter
- Frokost
- Eftermiddag: Samling og aktiviteter
- Aftensmad
- Aften: Fest, spil, hygge osv.

Praktisk info

Der er plads til 16 deltagere + hjælpere.

Efter tilmeldingsfristen, får du besked om, du har fået en plads eller ej. Vi forbeholder os retten til at aflyse campen, hvis ikke min. 8 deltagere er tilmeldt.

Andet

Prisen er 2.000 kr. for din deltagelse og 2.000 kr. for din hjælpers deltagelse.

Prisen inkluderer:
- Overnatning i 4-personershytter
- Mad alle dage
- En masse aktiviteter både inde og ude med uddannede instruktører
- Samt skæg, ballade og socialt samvær

Pris - deltager

2.000,- Kr.

Pris - andre

2.000,- Kr.

Læs også...

Våddragtteam La Santa

Om camps

Hvert år afholder vi en række forskellige idrætscamps for børnefamilier, unge og voksne med CP. Både i Danmark og forskellige steder i udlandet. 

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›