D753947 DNSH

Svømning - Lyngby

Alder: 18+
Tidspunkt: Mandage kl. 18.00-19.00
Sted: Baunehøj Varmtvandsbassin, Bauneporten 20, 2800 Kongens Lyngby
Sæsonstart (24/25): Mandag den 2. september 2024

Nyt tilbud til voksne vandhunde i varmtvandsbassin.

Lyngby Svømmeklub igangsætter vores nye hold "Vandkriger Voksen" i samarbejde med Elsass Fonden. "Vandkriger Voksen" er et vandtilvænningshold for voksne med CP eller anden funktionsnedsættelse.

Holdet varer en time for at tillade et roligt tempo. Der er max plads til fire deltagere, som hver har sin hjælper med i vandet.

Målgruppen

Voksne fra 18 år og opefter med cerebral parese (CP) eller anden lignende funktionsnedsættelse.

Forudsætninger

Vandkriger er til voksne med CP eller lignende funktionsnedsættelse som gør, at du ikke selv kan komme i vandet, at du ikke kan deltage i ordinær undervisning.

Det er en forudsætning, at du selv har en hjælper, som går i vandet med dig.

Program

Til undervisningen fokuserer vi på vandtilvænning, basal svømmeteknik og socialt samvær. Den svømmetekniske del har følgende mål:

-    At opleve tryghed i vand
-    At kunne flyde på ryg og mave
-    At kunne tage hovedet under vand
-    At puste bobler med næse og mund
-    At have kendskab til basal selvlivredning
-    At skabe fremdrift i vand med støtte fra hjælper

Andet

Information om bassinet og omklædningen:

Undervisningen foregår i varmtvandsbassin med en vandtemperatur på 36 grader. Størrelsen af bassinet er 5x10 meter, hvor det laveste er 1,10 m og det dybeste 1,70 m. Der er gelænder på indersiden af bassinet hele vejen. Bassinet er også udstyret med en trappenedgang med gelænder-støtte.

I forhallen findes lift til kørestol, som tillader at bytte fra egen kørestol til badekørestol. Der er en badekøresol til deling, men vi opfordrer til, at du medbringer din egen. Svømmehallen er udstyret med stolelift til transport fra kant til vand.

Omklædningen har diverse støttemidler og er - ligesom indgangen - handicapvenligt. Hallen har også handicaptoilet.

Der er gratis parkering ved svømmehallen.

Tilmelding:

For at tilmelde dig holdet eller høre mere, skal du kontakte breddeleder i Lyngby Svømmeklub, Ida-Louise Aamodt Aagaard.
E-mail: breddeleder@lsk.dk.
Telefon: 4260 8785

Det koster 2.150 kr. at gå på holdet. Beløbet kan evt. søges hos Elsass Fonden.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›