Stafet For Livet 9

Stafet For Livet 2024

Tidspunkt: 31. august 2024

Sted: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen

Sidste tilmeldingsfrist: 8. august 2024

Vær aktiv i en god sags tjeneste i hyggeligt selskab med andre mennesker, der lever med Cerebral Parese, samt familie og venner!

Elsass Fonden vil for 10. gang tilmelde det største hold for mennesker med CP til Stafet For Livet. Arrangementet afholdes af Kræftens Bekæmpelse og sætter fokus på den vigtige kamp mod kræft.

Stafettens formål er at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse, hvilket vi gør ved at tilbagelægge så mange runder (ca. 400 m) som muligt. Elsass Fonden donerer 5 kr./omgang, så dagen giver mulighed for at være med til at støtte et godt formål - helt gratis!

I anledningen af Elsass Fondens 50 års jubilæum vil fonden ud over de 5 kr. til Kræftens Bekæmpelse pr. gået runde også donere 5 kr. til et arrangement planlagt af Elsass Vest.

Derudover skal vi selvfølgelig bare hygge os med hinanden, og der vil være underholdning og aktiviteter rundt på pladsen.

Elsass Fonden sponsorerer holddeltageres billetter samt mad under løbet. Deltagerne skal selv sørge for drikkevarer. Der kan købes drikkevarer på stedet, og vi opfordrer til, at man selv tager en drikkedunk med, som kan fyldes på pladsen.

Vi sørger for et Elsass-telt, hvor vi kan opholde os i løbet af dagen. Det eneste, du skal gøre, er at gå, løbe, racerunne, rulle eller køre for livet sammen med resten af holdet.

Målgruppen

Stafetten er for ALLE - løbende, gående, rullende, kørende og racerunnende børn, unge og voksne der lever med CP samt familier og venner.  
Børn under 14 år skal være ledsaget af en voksen. I er desuden meget velkomne til at tage jeres familier og venner med!

Program

Stafetten foregår d. 31. august 2024 kl. 10.00-22.30.
Har I ikke mulighed for at deltage i hele arrangementet, er I naturligvis stadig velkomne i det tidsrum, I kan.

Se program og andet info her: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/vejen

OBS! I skal kun tilmelde jer via vores hjemmeside. Vi sørger for at oprette og tilmelde jer holdet til selve stafetten.

Andet

OBS! For at vi kender det præcise antal, skal hver deltager tilmeldes enkeltvist.
Sidste tilmeldingsfrist: 8. august 2024
Ved færre end 30 tilmeldinger deltager Elsass Fonden desværre ikke til Stafet For Livet.
For yderligere spørgsmål, kontakt
Maria Andersen | Mail: msj@elsassfonden.dk

Hvis man har brug for overnatning eller et hvil i løbet af dagen findes der bl.a. Danhostel som ligger meget tæt på. Mere info her:Danhostel Vejen. Hvis man har spørgsmål til faciliteter og tilgængelighed hos Danhostel kan man skrive til: booking@vejenic.dk.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›