Samtale Psykolog Stock Web

Samtaleforløb med psykolog

Alder: 15+ år 
Dato: Løbende optag - samtaletidspunkt aftales individuelt 
Sted: Søndergade 13c, 6000 Kolding 

Har du lyst til at blive klogere på dig selv og livet med CP? Vi tilbyder individuelle psykologsamtaler, hvor du kan få hjælp til at håndtere svære følelser og relationer, livets udfordringer og finde nye veje i dit liv. 

Samtalerne tager udgangspunkt i dig. Hvert forløb starter med en samtale om din livssituation, historie, dine vanskeligheder og dit ønske om forandring. Der kan dukke forskellige temaer op undervejs, og vi vil sammen gå på opdagelse i underliggende følelser og mønstre.  

Du har måske ikke ordene for din situation, dine følelser og tanker endnu, men lad os finde dem sammen, og blive mere afklarede om, hvordan dine mønstre og din livssituation påvirker dig.  

Formålet med samtaleforløbene er at styrke unge og voksne med CP i at håndtere svære følelser og relationer, livets udfordringer og finde nye veje i livet. 

Målgruppen

Unge og voksne mennesker med CP over 15 år 

Forudsætninger

Samtalerne foregår fysisk hos Elsass Vest i Kolding. 

Program

Samtaleforløb á 5-10 sessioner. En session varer 45 minutter. Samtaleforløbet er gratis. 

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›