Livet med CP kan være både rigt og udfordrende – og nogle gange føles det hele lidt for meget. Her har du mulighed for et mindre psykologforløb, hvor vi taler om det, der fylder for dig.
Er du ung eller voksen med CP? Længes du efter nogen at tale med? Uanset om det handler om tristhed, ensomhed, angst, svære relationer, identitet eller livets store spørgsmål. Vi skaber plads til det, der fylder for dig!
Du behøver ikke at have alle svarene eller kunne sætte ord på alt fra starten. Vi finder dem sammen – i et trygt rum med tid til at være nysgerrige på, hvad der ligger bag dine mønstre og reaktioner, og hvor der er mulighed for at forandre noget.
Formålet med samtaleforløbet er at styrke dig i håndtere livets udfordringer med CP – og opdage nye måder at leve og trives på.
Målgruppen
Unge og voksne mennesker med CP over 15 år
Forudsætninger
Samtalerne foregår fysisk i Elsass Fonden (Kolding eller Charlottenlund) eller online. Hvis du ønsker at tage forløbet online, er det nødvendigt, du kan bruge/administrere en computer.
Program
Samtaleforløb med op til fem sessioner. En session varer 60 minutter.
Praktisk info
Forløbet er gratis.
Andet
Grundet stor efterspørgsel på tilbuddet, er der ventetid på opstart.
Tilmeld ›