Makerspace

Print, form og skab: En kreativ teknologidag

Alder: Alle
Tid: 12. september 2026 kl. 9-16
Sted: Procraft, Vejlevej 21, 8722 Hedensted
Tilmeldingsfrist: 1. september 2026

Kan du lide at være kreativ? Og har du lyst til at lege med ny teknologi? Så inviterer vi igen til en hel dag, hvor du kan prøve alt fra laserskærere, akrylbukkere og tekstilprint.

Oplev, hvordan du kan bruge ny teknologi til alle mulige kreationer – og få et helt unikt produkt med dig hjem. Kender du ikke allerede Makerspace, åbner dagen måske dine øjne for et nyt kreativt fællesskab, hvor alle kan være med.

Sammen udforsker vi, hvordan digitale værktøjer og maskiner gør det muligt at deltage aktivt i både design- og produktionsprocesser.

Ved dagens afslutning vil du forlade workshoppen med et unikt, personligt produkt, som du selv har designet og skabt.

Forældre og fagpersoner er også velkomne.

Målgruppen

Unge og voksne med cerebral parese, samt forældre og fagpersoner, som ønsker praktisk introduktion til makerspace teknologier

Program

  • Morgen Designproces: Dyk ned i designverdenen med praktiske sessioner, hvor ideer genereres og konkretiseres. Vores undervisere guider dig gennem det grundlæggende ved design og ideudvikling og faciliterer kreative processer med deltagernes individuelle ideer.
  • Fælles frokost
  • Eftermiddag Produktionsproces: Bring dine designs til live! Om eftermiddagen kan du producere dine kreationer og se dine idéer blive til håndgribelige produkter.

 Ved dagens afslutning vil du forlade workshoppen med et unikt, personligt produkt, som du selv har designet og skabt.

Praktisk info

Medbring eventuelt en t-shirt, trøje eller et andet stykke tekstil, som du ønsker at lave et tryk til. Hvis du har allergener, som der skal tages hensyn til, send ønsker til kost til Morten Freiesleben på mo@elsassfonden.dk.