Fodbold Koerestol Web

Powerchair Football

Alder: Børn, unge og voksne
Tidspunkt: Afhænger af, hvilken klub du melder dig ind i
Sted: Mange steder i Danmark

Er du klar på en idrætsgren, hvor taktik og spilforståelse er vigtige elementer? Så er Powerchair Football måske noget for dig!

Powerchair Football er en sport for personer med fysisk funktionsnedsættelse med behov for kørestol.

Det er en holdidræt, hvor der spilles på firemandshold i specialbyggede el-kørestole med en fastgjort fodskærm. Fodskærmen er “fødder”, der sparker til bolden.

Mænd og kvinder spiller på samme hold.

Powerchair Football spilles på et højt niveau i Danmark. Nationalt afvikles der hvert år forbundsmesterskab under Parasport Danmark. Vinderen af forbundsmesterskabet deltager i European Champions Cup. Flere klubber har været værter og deltaget i europæiske stævner og venskabsstævner.

Målgruppen

Børn, unge og voksne med CP eller lignende funktionsnedsættelse.

Andet

Vil du vide mere eller tilmelde dig et hold, så kan du finde al den information, du skal bruge på Parasport Danmarks hjemmeside ved at klikke her.


Pt. findes der klubber i følgende byer:
  • Ballerup-Skovlunde
  • Aalborg
  • Aarhus