Klatring

Pop-up: Klatring - Udendørs klatrepark

Alder: +5 år
Tid: 1. september kl. 16.00-19.00
Sted: Go Monkey, Stærmosegårdsvej 57, 5230 Odense
Tilmeldingsfrist: 13. august 2026

Klar til klatring og grin? Tag med til en energifyldt eftermiddag i trætoppene med masser af sjov sammen med andre børn, unge og voksne med CP og deres pårørende.

Er du nysgerrig på klatring og frisk på en fysisk udfordring? Så kom med op i trætoppene i hjertet af Odense.

Erfarne klatreinstruktører står klar til at hjælpe dig igennem en masse spændende udfordringer i højderne. Vi sørger for en pause undervejs, så der også bliver tid til at få en hyggelig snak med de andre deltagere.

Eftermiddagen er den syvende i rækken af pop-up events, hvor Elsass Fonden inviterer dig indenfor i allerede eksisterende fritidsmiljøer.

Tjek aktivitetskalenderen for flere pop-up events.

Forudsætninger

Til dette event er det en forudsætning at have gangfunktion og derudover har klatreparken følgende sikkerhedsregler:

Klatreparken har nogle sikkerhedsregler:

  • Børn: 5-10 årige skal følges med en voksen rundt.
  • Børn/unge: 11-16 årige må selv klatre, men skal have en pårørende med i parken.  

Klatring er ikke muligt for:
  • Personer over 120 kg.
  • Gravide
  • Personer påvirket af alkohol/rusmidler
  • Personer med epilespsi, hjerte- eller lungeproblemer, dårlig ryg eller lignende. 

Det kræver en minimumshøjde på 110 cm for at prøve nogle af banerne. Derudover anbefaler de, at man klatrer i lukkede sko og har sat langt hår op.

Læs mere om klatreparkens sikkerhedsregler her.

Program

Vi har ca. 3 timer til at prøve forskellige baner i trætoppene. Banerne har forskellige sværhedsgrader, så der er et niveau for alle. Der er mulighed for at klatre i mindre grupper. Instruktører og personale fra Elsass Fonden vil stå klar til at hjælpe og guide undervejs.

Praktisk info

Elsass Fonden medbringer snacks i form af frugt, müslibarer og juice, som det vil være muligt at få undervejs. Har du brug for andet, er du velkommen til at medbringe det selv.

Katrine Bruun Pedersen kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål om forudsætninger for deltagelse eller af praktisk karakter på mail kbp@elsassfonden.dk eller på telefon 53 72 61 40

Andet

Det er gratis at deltage i arrangementet.
Der er plads til 20-30 personer på holdet, og min. 10 skal være tilmeldt, før eventet bliver afholdt.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›
Fodbold Peter Clausen (4)

Hvorfor er træning vigtig?

Træning er sundt for alle – også for mennesker med CP. Regelmæssig fysisk aktivitet fra børneårene (og op) er endda særdeles hensigtsmæssig for børn med CP. 

Læs mere ›
Danrmarkskort Hovedstaden

Find kurser og aktiviteter

Se vores aktuelle tilbud og kurser til børn, unge og voksne med CP - samt fagpersoner på området.

Læs mere ›