Byvandring

Pop-up – Byvandring i København

Alder: Alle
Tid: 22. maj 2026 kl. 16.00-18.30
Sted: ”Det Hvide Lam”, Kultorvet 5, 1000 København K
Tilmeldingsfrist: 20. maj 2026

Kom med på en gåtur, der er skabt til dem, der ikke går som de fleste. Men forvent ikke en pæn og poleret tur. Om du er gående eller bruger kørestol/hjælpemidler, er du velkommen!

Over stok og sten er ikke en almindelig byvandring i det indre København. Her kan du dykke ned i de skæve, vilde og ofte oversete historier om Danmarks hovedstad.


Den altid interessante guide, Torben Trojaner Frandsen, tager os med på en bemærkelsesværdig tur, hvor det ikke er de kendte steder, men fortællingerne, der stjæler scenen. Og du kan fx få svar på:

  • Om Rundetårn egentlig er rundt?
  • Hvem der stjal byens bænke?
  • Hvordan ender en politimorder på rov i en kageforretning?
  • Og hvor finder man “byens dummeste hjørne”, som vi selvfølgelig lige skal "læne" os op ad?

Der er garanteret grine-risiko og en hyggelig eftermiddag med andre, der lever med cerebral parese, og du er velkommen til at tage en ven, kæreste eller et familiemedlem med.

Eftermiddagen er det femte pop up-event, hvor Elsass Fonden inviterer dig indenfor i allerede eksisterende tilbud og fritidsmiljøer. Dette event er lavet i samarbejde med Weird Walks.

Målgruppen

Alle med cerebral parese (kørestolsbrugere og gående) og eventuelt hjælpere eller pårørende. OBS! Hvis du sidder i kørestol, så husk at læs emnet ’forudsætninger’ for at være sikker på, at stedets faciliteter passer til dig.

Forudsætninger

Ruten er kørestolsegnet med enkelte områder med brostensbelægning.

Der er handicaptoilet ved starten på Kultorvet, undervejs (Kejsergade/Skindergade) og ved afslutningen på Nørreport Station.

Kommer du i bil, anbefaler vi P-kælderen ved Israels Plads. Ellers er Nørreport lige i nærheden med metro, S-tog og busser.

Program

  • 16.00: Hej og intro ved Kultorvet 5 foran ”Det Hvide Lam”
  • 16.15-18.00: Byvandring
  • 18.00-18.15: Vi siger tak for i dag ved Fiolstræde nær Nørreport

Praktisk info

Mad er ikke inkluderet, men du er velkommen til selv at medbringe vand og snacks til turen. Du må max. invitere tre pårørende med. Der er plads til 28 deltagere i alt.

Ved spørgsmål om arrangementet, kan fysioterapeut Frederik kontaktes på fhj@elsassfonden.dk 

Andet

Det er gratis at deltage i arrangementet. Vi ved ikke, hvordan vejret ser ud, så tag gerne tøj med til, hvis det skulle begynde at regne. Vi satser selvfølgelig på godt vejr.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›
Danrmarkskort Hovedstaden

Find kurser og aktiviteter

Se vores aktuelle tilbud og kurser til børn, unge og voksne med CP - samt fagpersoner på området.

Læs mere ›