Hvilke faktorer er væsentlige i overgangen fra ungdoms- til voksenliv, når man har CP? Hør mere og del dine erfaringer på temaeftermiddagen.
De fleste mennesker oplever udfordringer i ungdomsårene. Det kan være svært både fysisk, socialt og mentalt at tage afsked med barndommen og træde ind i voksenlivet. Udfordringerne kan være større eller anderledes, når man samtidig har cerebral parese (CP).
På denne temaeftermiddag får du nyeste viden om at være ung med CP og overgangen til voksenlivet. Der vil også være debat og erfaringsudveksling.
Målgruppen
- Unge og voksne med cerebral parese (15 år og opefter)
- Pårørende til unge eller voksne med CP
- Alle funktionsniveauer
Forudsætninger
Der er vigtigt, at du har lyst til at deltage aktivt i samtale med andre og dele erfaringer, ønsker, udfordringer om overgangen fra ung til voksen.
Program
Eftermiddagen består af en kombination af oplæg fra fagpersoner fra Elsass Fonden og samtale mellem de deltagende, bl.a.:
- En kort præsentation af vigtige pointer fra en større afsluttet behovsundersøgelse
- Erfaringer fra praksis
- Oplæg til samtale og erfaringsudveksling med inspiration fra væsentlige emner i undersøgelsen.
Andet
Eftermiddagen er gratis og foregår hos Elsass Fonden i Kolding.
Har du lyst til at høre mere eller melde dig til arrangementet, så kontakt os via tilmeldingsknappen herunder. Ved for få tilmeldinger vil temaeftermiddagen blive aflyst.