Elsass Fonden i Kolding inviterer endnu engang til nytårsbanko. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med fede præmier og lidt godt til ganen.
I slutningen af august 2025 blev der afholdt Stafet for Livet i Vejen, hvor Elsass Fonden og de mange tilmeldte var med til at støtte op om en god sags tjeneste og samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I den anledning donerede fonden 5 kr. ekstra pr. gået runde til nytårsbanko.
Derfor inviterer Elsass Vest nu til en hyggelig eftermiddag med nytårsbanko, lidt godt at spise – og selvfølgelig; en masse skønne præmier på højkant. Så tag dit bedste bankohumør med, og tag hul på 2026 i selskab med andre børn, unge og voksne med CP og deres familier.
Målgruppen
For alle børn, unge og voksne med CP og deres familier.
Program
Arrangementet foregår i cafeen på stueetagen i Samværket Kirke & Kulturcenter.
Som udgangspunkt følger vi nedenstående program, men der kan forekomme små ændringer.
-Velkomst
-Banko
-Lidt godt til ganen
-Banko
-Farvel og tak
Praktisk info
Det er muligt at komme til Samværket via Lykkegårdsvej og Tøndervej. Se kort med "P" for parkeringsmuligheder. NB ved det Gule P er der begrænsede pladser.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte
Nanna Kjær på 53768068, nfk@elsassfonden. dk eller Helena Halgrener på 31126490, hh@elsassfonden.dk.
Andet
Vi forbeholder os retten til at aflyse begivenheden, hvis der er mindre end 20 tilmeldinger.
OBS! For at vi kender det præcise antal, skal alle tilmeldes. Man kan tilmelde familie, venner eller hjælpere under "tilmeld andre".