Kom på et to-dages online kursusforløb for fagpersoner, der arbejder med voksne med cerebral parese.
Få nyeste viden og praktiske værktøjer, som kan overføres til dit daglige arbejde med mennesker med cerebral parese. Fx øget viden om CP, neuroplasticitet, og hvad der skal til, for at vi udvikler os livet igennem.
Der vil være faglige oplæg, grupperefleksioner og fokus på, hvordan vi sikrer implementering af det lærte.
Målgruppen
Fagpersoner på institutioner på specialområdet, der arbejder med voksne med CP (pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere/assistenter, sygeplejersker, terapeuter).
Forudsætninger
Tilgang til egen computer med stabil internetforbindelse samt kamera.
Program
Temadag 1:
- Neuroplasticitet, læring og aldring
- Betydningen af intensive aktiviteter i hverdagen
- Det gode liv med CP
Temadag 2:
- CP og træthed
- Ernæring og måltidet
- Bag vanen ligger mulighedsrummet
- Hvordan sikrer vi implementering af det lærte?
Mere detaljeret program modtages 14 dage før sammen med artikel, der kan læses forberedende til kursusforløbet.