Gribskov

Natur for alle – gåtur i Nordjylland

Alder: Alle med CP, familie og venner
Dato: 6. oktober 2025
Tid: 12.00-14.30
Sted: Store Økssø – Møldrupvej 34, 9520 Skørping.
Tilmeldingsfrist: 28. september 2025

Lyder frisk luft og smukke naturoplevelser som noget for dig? Og vil du have en hyggelig dag i godt selskab sammen med andre med CP? Så kom med os ud på en naturskøn gå- eller køretur.

I det smukke Himmerland ligger Store Økssø, hvor vi gerne vil invitere på en gå- eller køretur for alle med CP samt familie og venner. Ruten er ca. 3 km og tilgængelig for alle uanset hjælpemiddel. Udover den smukke natur og godt selskab vil Elsass Fonden byde på kaffe, kage og frugt, som vi sammen kan nyde i fællesskab.

Målgruppen

For alle med CP samt familie og venner.

Program

Vi mødes kl. 12.00 ved ”madpakkehuset”. Følg gangsti fra parkeringspladsen under togbanen. Se madpakkehuset markeret med rødt på kortet nedenfor.  



Derfra vil vi i samlet flok begive os rundt om søen. På turen vil naturvejleder Birgitte Simonsen fortælle om naturen omkring Store Økssø, og hvorfor det er godt at komme ud i naturen.

Turen rundt om søen tager ca. 1-2 timer, hvor vi efterfølgende slutter af med at nyde kaffe, kage og frugt ude i det fri.

Se mere om ruten på: Store Økssø stien - udinaturen.dk

Praktisk info

Husk at tage tøj på efter vejret.
Der er handicapvenlige toiletter tæt ved parkeringspladsen.
Hvis du har nogen spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Nanna Kjær på tlf: 53 76 80 68 eller nfk@elsassfonden.dk

Andet

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, hvis der ikke er minimum 6 deltagere.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›