På grund af stor efterspørgsel, er der i øjeblikket venteliste på tilbuddet. Du bliver automatisk skrevet på, når du tilmelder dig.
Den første tid efter dit barn er blevet diagnosticeret med cerebral parese kan være en særlig vanskelig periode. Måske har du mange tanker og følelser om, hvad det kommer til at betyde for barnets liv, familien og ikke mindst for din rolle som forælder.
Det kan være du kæmper med tanker og følelser knyttet til en voldsom fødsel eller indlæggelse? Måske oplever du, at det kan være svært at forstå eller læse dit barn? Eller du plages af tanken om ikke at være en tilstrækkelig god forælder? Måske har oplevelsen påvirket din relation til den anden forælder?
Hvad end der fylder for dig i relation til at få et barn med CP, så vil vi meget gerne hjælpe dig.
Målgruppen
For forældre til børn med cerebral parese fra 10 måneder og op til 4 år.
Forudsætninger
Samtalerne foregår på dansk eller engelsk.
Program
Korte samtaleforløb i Elsass Fonden i Charlottenlund eller online via Microsoft Teams.
Andet
Tilbuddet er en del af et projekt, som undersøger, hvilke indsatser der bedst hjælper forældre til børn med CP. Det er gratis at deltage.
Din henvendelse og evt. deltagelse bliver behandlet fortroligt.
Hvis du er interesseret, bedes du henvende dig via tilmeldingsknappen. Herefter kontakter vi dig for afklaring og nærmere information.
Det er vigtigt at notere barnets oplysninger (navn og alder) på tilmeldingssiden.
OBS: VENTELISTE
På grund af stor efterspørgsel er der i øjeblikket venteliste på tilbuddet. Der kan gå op til 6 måneder, før du får plads.