Er du nysgerrig på, hvordan det er at vokse op med CP? Og vil du lytte og se med, når tre voksne fortæller deres historier?
AIICD (International Alliance of Academies of Childhood Disabilities) afvikler årligt et globalt online forum med forskellige temaer. I år er temaet: Hvad voksne med handicaps fortæller os om deres barndom?
Elsass Fonden er i den forbindelse vært for en online-session, hvor tre voksne, der lever med cerebral parese, deler deres erfaringer og historie.
AIICD er en international organisation, der arbejder for at forbedre sundhed og trivsel for børn, unge og voksne med blandt andet CP ved at skabe lokale multidisciplinære professionelle kapaciteter og ekspertise gennem internationalt samarbejde.
Målgruppen
Alle, unge og voksne med cp, fagfolk, forældre og pårørende
Program
Faciliteret samtale mellem tre voksne, der lever med cp, hvor forskellige områder i deres barndom og voksenliv bliver belyst.
Andet
Det vil ikke være muligt at få videooptagelser fra dette arrangement.