Legegruppe Leg God Start WEB

Legegruppe og viden om den betydningsfulde leg

Alder: 1 ½ - 5 år
Tid: Tirsdage i perioden fra den 9. apr. - 4. jun. 2024
Sted: Elsass Fonden og online
Tilmeldingsfrist: 26. marts 2024



Tilbud om legegruppe, hvor du får mulighed for at møde andre familier med CP. Sammen med jer og jeres børn sætter vi legens betydning i fokus.

Mange forældre til børn med CP oplever det som udfordrende at finde plads til den glædesfyldte leg i en presset hverdag. En hverdag hvor træning og hverdagens gøremål fylder meget.

Mange kan stå med en oplevelse af ikke at passe ind i traditionelle mødre- og legegrupper, og det kan være svært for venner og familie at forstå, hvad man kæmper med.

Tilbuddet her muliggør netværksdannelse og erfaringsudveksling med andre i samme situation.

Der vil være tilpasset legeinspiration og leg, hvor vi sammen er nysgerrige på, hvilken leg jeres barn er optaget og motiveret af. I legegruppen tilbydes der ikke individuel sparring på træningsaktiviteter.

Der vil midtvejs i forløbet være et online vidensoplæg med temaer som legens betydning, forældre-barn samspil og omgivelsernes indflydelse. Viden fra oplægget vil blive inddraget i legegruppens aktiviteter.

- Legegruppe afholdes for forældre og børn i Elsass Fonden

- Vidensoplæg afholdes online for forældre (uden børn)

- Tilbuddet varetages af en ergoterapeut og en psykolog

Målgruppen

Forældre til børn med cerebral parese i alderen 1½-5 år. Der er ingen krav til barnets funktionsniveau, da legen bliver tilpasset det enkelte barn.

Program

Forløbet ser ud som følger:

Tirsdag d. 9.4 kl. 10-11.30:
Legegruppe med fysisk fremmøde

Tirsdag d. 23.4 10-11.30:
Legegruppe med fysisk fremmøde

Tirsdag d. 7.5 kl. 10-11:00:
Vidensoplæg (online)               


Tirsdag d. 21.5 kl. 10-11.30:
Legegruppe med fysisk fremmøde

Tirsdag d. 4.6 kl. 10-11:30:
Legegruppe med fysisk fremmøde       

Andet

Aktiviteten oprettes ved minimum 4 tilmeldte familier. Der er plads til 8 familier.

For mere information kontakt:
Psykolog Anne Goul-Jensen på ag@elsassfonden.dk