Træ på mark ved solopgang

Kursus i mental sundhed for forældre til børn med CP

Dato: 21. september 2024 - 21. januar 2025
Sted: Online-forløb samt fysisk kick-off med overnatning
Tilmeldingsfrist: Søndag den 23. juni 2024

Oplever du stress i hverdagen? Deltag i et vidensbaseret online-kursus til forældre med børn med cerebral parese, som inkluderer meditation, gruppesamtaler og viden.

Forældre til børn med CP er i øget risiko for at udvikle uhensigtsmæssige grader af stress. Det kan være svært at tillade sig en pause fra tanker, bekymringer og to do-lister og at give plads til sig selv. Derfor er vi i Elsass Fonden glade for at kunne tilbyde et stressreducerende online-kursus i forskellige værktøjer, bl.a. meditation, som nemt kan passes ind i din hverdag.

Forløbet udbydes i samarbejde med Fonden Mental Sundhed. Det har til formål at reducere stress og styrke livskvaliteten og energien i hverdagen. Metoden er udviklet over 10 år med positive evalueringer og indgår derfor også i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til stresshåndtering.

Målgruppen

Forældre til børn med CP i alderen 0-18 år.

Forudsætninger

Motivation: Tillad dig selv at investere cirka 25 timer i egen trivsel.

Adgang til computer/tablet og Wi-Fi, så du kan gennemføre et online-forløb.

Hav mulighed for at deltage på en gratis kick-off-weekend på Faaborg Fjord Hotel.

Program

Forløbet består af flere elementer:

  • Fysisk kick-off-retreat-weekend d. 21.- 22. September 2024. Introduktion til kurset og netværk med de øvrige deltagere
  • Et fleksibelt og videnskabeligt dokumenteret online meditationsinkluderende forløb (kaldt Åben og Rolig online) bestående af 20 sessioner á 20 minutters varighed. De 20 sessioner bliver gennemført over cirka 16 uger
  • Tre online gruppesamtaler (6-10 forældre) med psykolog, som understøtter online-forløbet

Varighed

Forløbet varer i alt fire måneder - fra september 2024 til januar 2025.

Andet

Begge forældre kan deltage, hvis I ønsker det. I så fald skal tilmeldingen ske enkeltvis.

Vi afholder alle udgifter i forbindelse med forløb og ophold. I dækker selv udgifter forbundet med transport.

Pladser tildeles først-til-mølle. Tidligere deltagere er velkomne til at tilmelde sig, men kan ikke garanteres en plads.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›