Ud over at få forbedret fysik og psykisk helbred, så bliver en del af et stort fællesskab, hvor der er rig muligheder for at dele oplevelser med hinanden.
Kørestolsrugby er en holdsport for personer med funktionsnedsættelse. Det er en sport, der er kendetegnet ved en høj grad af fysisk udfoldelse. Spillet foregår i specialbyggede manuelle kørestole (rugbystol), hvor man spiller fire mod fire. Spillet foregår på en bane med samme størrelse som en basketballbane, og bolden minder om en volleyball.
Kørestolsrugby er stærkt voksende i Danmark - som i resten af verden. En afgørende årsag er den store publikumsappel. Det har sat kørestolsrugby på programmet ved De Paralympiske Lege, og vores ambition er at være medvirkende til, at Danmark deltager i Tokyo 2020. Den store udfordring lige nu består i at få flere spillere til klubben.
Målgruppen
Børn, unge og voksne med CP eller lignende funktionsnedsættelse.
Andet
Vil du vide mere eller tilmelde dig et hold så kan du finde al den information du skal bruge på Parasport Danmarks hjemmeside: www.parasport.dk
Pt. findes der klubber i følgende byer:
Frederiksberg
Ballerup
Odense
Viborg
Århus