Kognition

Kognition, syn og øget træthed hos unge/voksne m. CP

Dato: 24. juni 2026
Tid: 9.00-15.30
Sted: Søndergade 13C, 6000 Kolding
Tilmeldingsfrist: 2. juni 2026

Vil du have ny viden og redskaber til din praksis, der kan øge livskvaliteten for unge og voksne med CP? Så er denne temadag noget for dig.

Kognition, visuel perception og energi har stor betydning for livskvaliteten hos unge og voksne, der lever med cerebral parese. Denne temadag gør dig klogere på, hvordan du kan mindske begrænsninger på disse områder.  

Du kan glæde dig til et program af høj faglig kvalitet - formidlet på en let tilgængelig og praksisnær måde.

Derfor får du også god plads til at omsætte viden til praksis, så det bliver nemmere at implementere alt det nye, du får med dig hjem.

Målgruppen

Fagpersoner, der arbejder med unge/voksne, der lever med cerebral parese. 

Program

Der vil være følgende tre faglige oplæg:

- Kognition og cerebral parese v. neuropsykolog Julie Nyvang Christensen

Ofte kan CP være ledsaget af forskellige grader af kognitive udfordringer, der let kan blive overset eller misforstået. Kognitive udfordringer kan have stor indflydelse på den enkeltes selvforståelse og deltagelsesmuligheder – særligt, hvis der ikke tages de relevante hensyn. Oplægget giver overblik over aktuel viden om kognition hos unge/voksne med CP og formidler kompenserende strategier, som let kan omsættes til praksis.

- Visuel perception og cerebral parese v. neuropsykolog Julie Nyvang Christensen

En stor del af mennesker med CP har synsvanskeligheder. Dette oplæg fokuserer på de forskellige typer af synsvanskeligheder som unge og voksne med CP kan have. Vi lægger særlig vægt på vanskeligheder inden for visuel perception og CVI (hjernebetingede visuelle udfordringer).

- Øget træthed og energiforvaltning v. neuropsykolog Julie Nyvang Christensen og ergoterapeut Christina Therese Andersen

Øget træthed (fatigue) er en almindelig følge af CP. Vi vil i oplægget formidle viden om fænomenet øget træthed og hvordan det kan opleves hos unge og voksne med CP. Du får også letanvendelige redskaber, du kan bruge til at afdække den enkeltes oplevelse af energi og træthed og som understøtter en hensigtsmæssig håndtering af øget træthed, så den unge/voksne kan skabe en hverdag i god energibalance.

Dagen igennem bliver der tid til dialog og processer med henblik på at omsætte viden til praksis.

Du modtager et detaljeret program forud for dagen.

Andet

Dagen byder på fuld forplejning. Du modtager også et kursusbevis efter afholdelse.

Pris - deltager

250,- Kr.

Læs også...

Briller Syn Stock

CP og synsudfordringer

Mange med CP oplever synsudfordringer. Flere tiltag kan dog minimere konsekvenserne af synsvanskeligheder og lette hverdagen. 

Læs mere ›
CP og kognitive udfordringer

CP og kognitive vanskeligheder

Mennesker, der lever med cerebral parese (CP), kan have kognitive vanskeligheder. Af og til giver det udfordringer i hverdagen. Flere tiltag kan dog minimere dem.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›