”Sæt madding på krogen og tag med ud å fisk”. Kom med på en hyggelig fisketur i godt selskab og få en dag med frisk luft, ro og fællesskab for mennesker med CP og deres pårørende.
Vil du prøve kræfter med fiskeri i et roligt tempo og trygge rammer? Eller drømmer du om at få en større fisk på krogen, end sidst du var afsted? Uanset om du er nybegynder eller øvet, er du velkommen til en hyggelig eftermiddag hos Hedensted Put & Takes smukke omgivelser.
Vores instruktør er med hele dagen til at hjælpe, hvis der er behov.
Vi runder turen af med let aftensmad, tid til fællesskab, og så kårer vi selvfølgelig dagens største fangst.
Du er velkommen til at tage din egen fiskestang med. Ellers er der også mulighed for at låne udstyr.
Program
Program for dagen:
•Kl. 16.00-16.15: Velkomst og udlevering af fiskeudstyr
•Kl. 16.15-18.30: Fiskeri
•Kl. 18.30-19.30: Fælles aftensmad og kåring af dagens største fangst
Praktisk info
Der er handicapvenlige toiletter og tilgængelige forhold til kørestolsbrugere. Husk tøj efter vejret, samt poser/spande til at transportere eventuelle fangster i.
Andet
Vi forbeholder os retten til at aflyse, hvis der er for få tilmeldinger.
Tilmeld ›