Familiecamp Akroyoga WEB

Familiecamp

Alder: 7-13 år
Dato: 5.-8. maj 2025
Sted: Elsass Fonden i Charlottenlund
Tilmeldingsfrist: 9. februar 2025

Er I friske på at være fysisk aktive, lege og hygge jer med andre familier? Og vil I gerne være en del af nogle sjove og spændende dage?

På familiecamp får I gode oplevelser og erfaringer, som I kan tage med hjem og bruge i hverdagen.

Campens mange aktiviteter er tilrettelagt, så I bliver udfordret både fysisk og mentalt. Formålet er dog i lige så høj grad at skabe trygt socialt samvær i sikre rammer og give selvtilliden et boost gennem succesoplevelser.

Herudover får I udvidet jeres netværk gennem mødet med andre familier, der lever med CP.

Målgruppen

Børn ml. 7-13 år, der lever med CP samt deres familier.

Forudsætninger

På denne camp er det en forudsætning, at børnene med CP har selvstændig gangfunktion.

Herudover er det vigtigt, at forældre og søskende er deltagende på lige fod og har lyst til at have det sjovt og hygge med andre familier.

Program

Detaljeret program sendes til deltagerne ca. en måned før campen. Som udgangspunkt følger programmet nedenstående struktur:

  • Morgenmad
  • Formiddag: Samling og aktiviteter
  • Frokost
  • Eftermiddag: Samling og aktiviteter
  • Aftensmad
  • Aften: Fest, spil, hygge osv.

Praktisk info

Prisen inkluderer:

  • Overnatning i lejligheder (familievis)
  • Mad alle dage
  • En masse aktiviteter inde og ude med uddannede instruktører
  • Skæg, ballade og socialt samvær.

Andet

Alle deltagere skal tilmeldes enkeltvis. Deltageren med CP tilmeldes som hoveddeltager - alle andre registreres under "tilmeld andre" i samme tilmeldingsformular.


Der er plads til 8 familier. Efter tilmeldingsfristen får I besked om, I har fået plads eller ej. Vi forbeholder os ret til at aflyse campen, hvis ikke min. 6 familier er tilmeldt.

Pris - deltager

2.000,- Kr.

Pris - andre

1.000,- Kr.

Læs også...

Familiecamp Kørestol Red Stor

Familiecamp (kørestol/hjælpemidler)

Er du frisk på at være fysisk aktiv, lege og hygge dig med andre børn og deres familier? Og vil du gerne være en del af nogle sjove og spændende dage?

Læs mere ›
Våddragtteam La Santa

Om camps

Hvert år afholder vi en række forskellige idrætscamps for børnefamilier, unge og voksne med CP. Både i Danmark og forskellige steder i udlandet. 

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›