Børn På Skulptur

Familiecamp (junior)

Alder: 10-13 år
Dato: 25/11-28/11 2024
Sted: Elsass Fonden i Charlottenlund
Tilmeldingsfrist: 25. august 2024

Er I friske på at være fysisk aktive, lege og hygge jer med andre familier? Og vil I gerne være en del af nogle sjove og spændende dage? Så er denne camp lige noget for jer.

På familiecamp får I gode oplevelser og erfaringer, I kan tage med hjem og bruge i hverdagen. I bliver udfordret fysisk og mentalt og får styrket troen på jer selv i trygge rammer.
Det sker primært via campens mange fysiske og sociale aktiviteter.

Herudover får I styrket jeres sociale relationer og udvidet jeres netværk til ligestillede familier.

Målgruppen

Denne camp henvender sig til piger og drenge ml. 10-13 år der lever med CP samt deres familier.

Forudsætninger

De eneste krav, vi stiller, er, at barnet der lever med CP har selvstændig gangfunktion, at forældre og søskende deltager på lige fod, og at I har lyst til at have det sjovt og hygge jer med andre familier.

Program

Detaljeret program sendes til deltagerne ca. en måned før campen.


Som udgangspunkt følger programmet nedenstående struktur:

  • Morgenmad
  • Formiddag: Samling og aktiviteter
  • Frokost
  • Eftermiddag: Samling og aktiviteter
  • Aftensmad
  • Aften: Fest, spil, hygge osv.

Andet

Alle deltagere skal tilmeldes enkeltvis.


Der er plads til 8 familier. Efter sidste tilmeldingsfrist får I besked om, I har fået plads eller ej.

Vi forbeholder os ret til at aflyse campen, hvis ikke min. 6 familier er tilmeldt.

Prisen inkluderer:

  • Overnatning i lejligheder (familievis)
  • Mad alle dage
  • En masse aktiviteter inde og ude med uddannede instruktører
  • Skæg, ballade og socialt samvær.

Når I tilmelder jer, skal I huske at tilmelde alle der deltager under "Tilmeld andre".

Pris - deltager

2.000,- Kr.

Pris - andre

1.000,- Kr.

Læs også...

Våddragtteam La Santa

Om camps

Hvert år afholder vi en række forskellige idrætscamps for børnefamilier, unge og voksne med CP. Både i Danmark og forskellige steder i udlandet. 

Læs mere ›