Julestue

Elsass Fondens julekalender

Dato: 1.-24. december 2024
Sted: Virtuelt på Facebook (hjemme hos dig/jer)
Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2024

Find din indre julestemning frem og glæd dig til en december måned med julesjov, en masse julehygge i stuerne, høj puls og nisseaktiviteter.

Igen i år inviteres du med indenfor i Elsass Fondens hyggelige virtuelle julestue i hele december.

Du kan glæde dig til at åbne en kalenderlåge hver dag. Bag lågerne gemmer der sig overraskelser og aktiviteter.

Vi håber, at du har lyst til at være aktivt deltagende - både derhjemme og i julekalendergruppen på Facebook. På den måde kan vi alle være med til at inspirere hinanden og skabe julestemning.

Målgruppen

Julekalenderen henvender sig særligt til børn og unge, der lever med CP og deres familier, men alle er velkomne til at deltage. Indholdet er målrettet alle juleglade sjæle. 

Forudsætninger

Julekalenderen afvikles i en lukket gruppe på Facebook. Så det er en forudsætning for deltagelse, at man har en Facebook-profil, og at man accepterer invitationen til gruppen.

Program

Julekalenderen løber hver dag fra den 1.-24. december. Du kan åbne lågerne, når det passer ind i din hverdag.

Efter tilmeldingsfristen vil Elsass Fondens julenisser sørge for at sende en gave med posten.

I vil også modtage en mail med link til julekalenderens lukkede Facebook-gruppe. Her kommer resten af julekalenderen til at foregå, og alle deltagere kan dele billeder og oplevelser.

Dagens aktivitet kan udføres eller nydes, når det passer dig bedst på dagen.

Praktisk info

Det koster 100 kr. at deltage i årets julekalender. For de 100 kr. modtager du en julekasse med spændende ting, som skal bruges i løbet af december.

Der afsendes én pakke med posten pr. tilmeldt barn/ung/voksen med CP. OBS! Vi har kun mulighed for at sende pakken indenfor Danmarks grænser.

Andet

Vi har plads til max 100 tilmeldte. Ved mindre end 30 tilmeldinger, forbeholder vi os retten til at aflyse aktiviteten.

Tilmelding er først til mølle, og tilmelder man sig efter de 100 første, vil man komme på venteliste.

Det er barnet, den unge eller den voksne, der lever med CP, der skal meldes til som hoveddeltager. Ønsker familiemedlemmer at deltage skal de registreres under ’tilmeld andre’ i tilmeldingsformularen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ruben på mail: rr@elsassfonden.dk

Pris - deltager

100,- Kr.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›
Julestue

Julehygge i Elsass Fonden

Start julemåneden med en hyggelig eftermiddag og aften i Elsass Fonden. 

Læs mere ›