Elsass

Godt i gang med læring

Datoer: 20-23. oktober 2020
Sted: Elsass Fonden

Kursus om overgangen fra daginstitution til skole, når man har CP – hvordan ruster man sig bedst?

Kurset er bygget op om tre vigtige elementer, som er netværk med andre familier, skolerelaterede aktiviteter og viden i form af oplæg og sparring med fagpersoner fra Elsass Fonden (ergoterapeuter, psykologer og fysioterapeuter).

Hensigten med kurset er, at I som forældre opnår en større viden om overgangen til skole og får en mere nuanceret forståelse for jeres barns deltagelse i skolerelaterede praksisser. Denne viden forventes at kunne bidrage til, at I kan indgå i en kvalificeret dialog med fagpersoner omkring barnet i skolen, så parterne i fællesskab kan skabe de bedst mulige læringsbetingelser for barnet.

Kurset er gratis

Målgruppen

Kurset henvender sig til familier med børn, der har CP i alderen 5-7 år, og som skal til at starte i et alment skoletilbud.

Er der usikkerhed omkring, hvorvidt dit barn skal gå i special- eller almen skole, så hører I også til målgruppen.

Forudsætninger

For at I forældre opnår samme viden, fælles forståelse og udbytte, anbefales det, at I begge deltager på kurset sammen med jeres barn.

Varighed

Kurset indebærer et ophold på fire dage med delvis forplejning og overnatning i Elsass Fonden.

Andet

Ved tilmelding registrerer vi jeres ønske om deltagelse. I vil efterfølgende blive kontaktet, så vi sammen kan vurdere, om kurset matcher jeres behov. Kurset munder ikke ud i en skriftlig rapport.

For yderligere information, kontakt:

Psykolog Camilla Pihl Rasmussen
cpr@elsassfonden.dk
+45 2738 2624