God Start 2

God Start-ophold

Alder: Fra 6 mdr. til og med 3 år
Tidspunkt: Løbende afholdelse - I får nærmere besked om datoer
Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund

God Start er et kursus for familier, som har et barn med cerebral parese (CP) i alderen 6 mdr. til 3 år.

På God Start indlogeres I i Elsass Fonden. Her er der afsat tid til fordybelse og refleksion både individuelt og sammen med 3-5 andre familier, der har et barn med CP.

Deltagelse er gratis for alle familier.

Forudsætninger

• At barnet har diagnosen CP eller OBS CP
• At begge forældre/omsorgspersoner deltager. Dette for at I får størst udbytte af kurset
• Én-to børnepassere – som for eksempel bedsteforældre, venner eller anden ressourceperson, der kender barnet godt.

Program

DAG 1:

• Velkomst inkl. legeaktiviteter ved ergo- og fysioterapeuter
• Forældrenetværk for alle deltagende familier faciliteret af psykolog
• Test og observationer ved ergo- og fysioterapeuter

DAG 2:

• Test og observationer fortsat
• Individuel familiesamtale med psykolog mhp. at understøtte det konstruktive samspil i familien samt vurderingen af, hvornår og hvordan I som forældre støtter barnet bedst muligt
• Oplæg om cerebral parese og nyeste forskning om neuroplasticitet

DAG 3:

• Oplæg ’Når træning bliver til leg i hverdagen’
• Praksisafprøvning - forældre idégenererer og afprøver selvstændigt aktiviteter med deres børn
• Tilbagemelding på test og observationer med fokus på aktuelle problemstillinger i hverdagen
• Råd og vejledning fra ergo- og fysioterapeut med udgangspunkt i familiens ønsker og barnets behov. Fokus er på at skabe en hverdag med leg og aktiviteter, der stimulerer barnet til mest mulig bevægelse og udvikling
• Oplæg ‘Dannelsesidealer ved cerebral parese’ eller ‘Det gode måltid’

DAG 4:

• Afsluttende samtale med det tværfaglige team.
• Mulighed for afprøvning af forskellige aktiviteter på egen hånd.

Varighed

4-dages ophold med overnatning i egen lejlighed i Elsass Fonden.

Opholdet starter på førstedagen kl. 9.00 og afsluttes på sidstedagen efter endt frokost ca. Kl. 13.00. God Start er typisk fra mandag-torsdag

Andet

Der vil blive serveret frokost til alle deltagende - inkl. børnepassere - samt fælles aftensmad den første aften. Derudover vil der være frugt, snacks og kaffe/the.

Transportudgifter mm. sørger hver enkelt familie selv for.

Vi matcher børnene så vidt muligt i forhold til alder og funktionsniveau. Derfor fastlægges hold og datoer løbende. Ved tilmelding registrerer vi jeres ønske om deltagelse. I vil efterfølgende få mere information.

Spørgsmål vedrørende program eller tilmelding, kontakt:

Ergoterapeut Maj Malmberg
Mail: mm@elsassfonden.dk.

Spørgsmål vedrørende praktiske forhold, kontakt:

chefsekretær Dorit Jensen
Mail: dj@elsassfonden.dk.