Boksning

Boksetræning for voksne med CP

Alder: 18+  
Dato: Den 8. april til 10. juni 2024 - hver mandag (10 gange) 
Tid: Kl. 15-16.30 
Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund 

Motionsboksning for alle niveauer. Om du er øvet eller nybegynder, gående eller siddende, ønsker socialt samvær eller hård træning - så er du velkommen!

Boksetræning er en sjov og effektiv træningsform, der både udfordrer din styrke, kondition, koordination og balance. Vi lover sved på panden, smil på læben og muligheden for et idrætsfællesskab.  

Udgangspunktet er, at vi træner udenfor, medmindre vejret tvinger os indendøre. Om du vil finde sommerformen frem eller blot have det sjovt med andre under træning, så er du velkommen til at være med. 

Målgruppen

Alle voksne med CP. Hjælpere er velkomne og nødvendige, hvis du har behov for meget støtte undervejs til for eksempel at få boksehandsker af/på eller til at holde balancen.  

Andet

Der er plads til 10 på holdet. Du får tilsendt et kort spørgeskema, du bedes svare på, så vi kan sammensætte holdet bedst muligt. Du får svar efter tilmeldingsfristen, om du er kommet på holdet eller ej. 

Pris - deltager

100,- Kr.