Fysio- eller ergoterapeut søges til habilitering af voksne med CP

Vil du være med til at udvikle og udføre værdiskabende indsatser for voksne med cerebral parese?

Elsass Fonden arbejder for og med mennesker med cerebral parese (CP) samt pårørende og fagpersoner. Vores vigtigste målsætning er at bidrage til øget livskvalitet.

Fondens tilbud og indsatser er efterspurgte, og vi har derfor brug for endnu en kollega i vores dygtige og kreative voksenteam, så vi kan udvide vores aktiviteter i enten ergoterapeutisk eller fysioterapeutisk retning. Vi søger derfor en ergo- eller fysioterapeut, som har interesse og erfaring indenfor neurorehabilitering. Opgaverne vil afhænge af, om du er ergo- eller fysioterapeut.

Din funktion og opgaver

Som terapeut bliver du ansat i afdelingen Praksis & Innovation (20 medarbejdere) i voksenteamet. Teamet består af to fysioterapeuter, en neuropsykolog og to ergoterapeuter. Det er teamets hovedopgave at tilbyde vidensbaseret praksis, der skaber værdi for unge og voksne med CP, og at samarbejde med relevante fagfolk i hele landet.

Arbejdsopgaverne er meget varierende, men består som hovedregel af udvikling og drift af aktivitetstilbud til målgruppen med CP, oplæg og undervisning af fagfolk samt projektorienterede opgaver, der har til formål at omsætte viden til praksis.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ergo- eller fysioterapeut
  • Har en stærk faglig interesse, viden og erfaring indenfor neurorehabilitering af voksne med hjerneskade
  • Har erfaring med test og behandling af unge og voksne med hjerneskade
  • Har erfaring med eller interesse for projektarbejde
  • Er god til at strukturere eget arbejde
  • Trives med at arbejde udviklingsorienteret og med at omsætte viden til praksis
  • Tackler opgaver og forandringer med engagement og godt humør
  • Har faglige kompetencer og erfaring med aktivitetsbaseret træning
  • Har sans for formidling og er god til kommunikation, skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til tæt tværfagligt samarbejde
  • Arbejder aktivt med at udvikle egne faglige og personlige kompetencer
  • Er indstillet på periodevis rejseaktivitet primært inden for landets grænser

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende arbejde med masser af udfordringer
  • Et innovativt, højt fagligt og engageret arbejdsmiljø
  • En dynamisk og forskelligartet hverdag
  • Et engageret og tæt samarbejdende team af højt kvalificerede kollegaer
  • Gode arbejdsforhold i smukke fysiske rammer og omgivelser
  • Fleksible arbejdstider

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig inkl. frokostpause. Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår efter aftale.

Tiltrædelse 1. august 2022

Yderligere oplysninger
Læs mere om vores arbejde her

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt venligst afdelingschef Patricia de Lipthay Behrend på tlf. 53534411 eller plb@elsassfonden.dk.

Ansøgningsfrist 
Mandag den 13.06.2022 kl. 09.00.

Samtaler finder sted onsdag den 22.06.2022

Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse m.m. mailes (helst i ét PDF-dokument) til job@elsassfonden.dk.

Læs også...

Huset Nyt Web

Hvad er Elsass Fonden?

Elsass Fonden er en privat fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (CP) og deres pårørende.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›